Kendte14. august 2019

Blev gift i maj: Nu skal "Landmand søger Kærlighed"-par være forældre for første gang

Thomas Bertram og Nicoline Grim, der mødte hinanden i "Landmand søger Kærlighed", venter deres første barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ed53cc4b-d141-44f0-9c7c-71f9069d9d54.jpg
 Foto: TV2

Der er et lille januarbarn på vej for "Landmand søger Kærlighed"-parret Thomas Bertram og Nicoline Grim.

Det fortæller de i det nyeste afsnit af "Landmand søger Kærlighed - Ekstra"

- Så får Thomas sit ønske opfyldt, fortæller Nicoline Grim i interviewet med Lene Beier.

Thomas Bertram drømte nemlig om at blive far, inden han fylder 30 år, og den lille ny kommer til verden inden den 29-årige landmand runder det skarpe hjørne.

Parret glæder sig til, at der kommer et lille barn på gården i Nordjylland.

- Det er så dejligt, og vi glæder os. Man kan hurtigt komme ud og køre traktor, så det skal vi nok kunne underholde nogle børn med, fortæller Thomas til TV 2.

Man må i den grad sige, at det har været et begivenhedsrigt år for Thomas og Nicoline.

I december sidste år blev de forlovet, og i maj stod det store bryllup, hvor der var inviteret mere end 100 gæster, så.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_bertram_og_nicoline_grim_2.jpg
 (Foto: Privat)

Thomas Bertram og Nicoline Grim ved deres bryllup i maj. (Foto: Privat)

– Det gik som planlagt, så det var skønt. Folk var i godt humør, og der var en god stemning, fortalte Thomas efter brylluppet til SE og HØR.

Parrets lille ny kommer til verden til januar, og Thomas Bertram fylder 30 år til marts.

Sponsoreret indhold