Kendte14. august 2019

Tina Müller skal under kniven

DR-værten Tina Müller skal snart en tur på operationsbordet
https://imgix.seoghoer.dk/20190808_wen_-_smuk_4.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

DR-værten Tina Müller skal til efteråret en tur under kniven.

Det fortalte hun i sidste uge til SE og HØR, da hun deltog i den traditionsrige Smukbold-konkurrence på Smukfest.

Her havde hun nemlig støttebind på det ene knæ, da hun spillede håndbold i sandet.

- Det er min menisk, som skal opereres i løbet af efteråret, fortalte den kønne singlesild.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20190807_wen_-_smuk_124_1.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Tina Müller spillede med et støttebind på det ene knæ, da hun var med til Smukbold. (Foto: Kaspar Wenstrup)

- Jeg er bare blevet rigtig gammel, lød det med et grin, inden hun forklarede, hvad der var sket:

- Ej, jeg har slidt hul på brusken i mine knæ, og det har så gjort, at jeg har gået forkert.

Der er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår sportsværten skal under kniven.

Det bliver fastlagt, når hun har haft en samtale med kirurgen, der skal foretage indgrebet.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20190807_wen_-_smuk_130_1.jpg

Tina Müller stak i et skrig, da hun nærmest blev overfaldet af en nøgen ungersvend. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Tina Müller er efterhånden fast gæst, når Smukbolds kendiskamp løber af stablen på Smukfest.

Sponsoreret indhold