Reality22. august 2019

Tilbage i næste uge: Her er premieredatoen på "Ex on the Beach"

Tredje sæson af "Ex on the Beach" har premiere i næste uge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ex-on-the-beach-danmark.jpg
 Foto: Discovery Networks

Det er ikke mange måneder siden, at det sidste afsnit i sæson to af "Ex on the Beach" løb over skærmen, men nu er der gode nyheder til fans af realityprogrammet.

I næste uge har tredje sæson nemlig premiere på Dplay og Kanal 4.

Helt præcist er det den 1. september klokken 22.00, at programmet vender tilbage på Kanal 4 og Dplay.

Derefter bliver programmet sendt søndag-tirsdag klokken 22.00.

Som altid vil man kunne se snigpremiere på den kommende uges afsnit på Dplay.

I den nye sæson vil næste uges afsnit komme online tirsdag morgen, så brugere, der har Dplay Premium, kan se forud.

Der er specielt en ting, der er anderledes ved dette års "Ex on the Beach", for hvor de to forrige sæsoner blevet optaget på Mauritius, så er dette års sæson blevet optaget i en luksusvilla i Grækenland.

Og der er noget, der tyder på, at der godt kan komme masser af spænding i den nye sæson.

Ligesom tidligere sæsoner har folkene bag "Ex on the Beach" nemlig hevet masser af velkendte ansigter med i programmet.

SE og HØR har tidligere kunnet afsløre, at "Love Island"-stjernen Jamie Eschen dukker op i programmet. Også Frederik Skovbjerg, der var med i forrige sæson, er igen at finde i "Ex on the Beach".

Der er også blevet plads til en gammel kending i programmet, for Pernille Nygaard, der har været en del af den danske realitybranche i en lang årrække, er nemlig også at finde i årets "Ex on the Beach".

Casterne har ifølge SE og HØR's oplysninger også fundet plads til Sarah Amalie, der var i vælten i foråret, da det kom frem, at hun var den pige, som Frederik Skovbjerg havde været Fie Laursen utro med.

Sponsoreret indhold