Nadia "Faxe" Jensen: Fars scoring giver drinks

Hvorfor betale kassen for en cocktail, hvis du kan få den kvit og frit? Nogle piger har selvfølgelig lettere end andre ved at score gratis drinks i nattelivet.
Men hvor det tit er store bryster eller et frækt glimt i øjet, der gør forskellen og lokker dankortet frem hos villige fyre, er det noget helt andet, der spiller ind for 23-årige Nadia Jensen.
For når mændene finder ud af, at hendes far er 90'ernes EM-helt John "Faxe" Jensen, ryger der pludselig drinks over bardisken.
- Jeg har tit fået drinks i byen, fordi min far har scoret i en EM-finale, siger hun i et interview i BT.
John Faxe: Schmeichel råbte og skreg
Avisen har den seneste uge kørt en række artikler med fodbolddrengenes nu voksne børn.
Hvor nogle af de andre EM-unger, nu selv slår deres folder på grønsværen, nøjes Nadia "Faxe" Jensen med opmærksomheden i bylivet.
Og hvor andre piger måske ville blive trætte af tilfældige mænds blikke og kommentarer, tager "Faxe"-pigen det med et smil.
- Det har især været fyrene, der har været helt vilde, og så skal de lige høre det ene og andet. Det er kun sjovt, og jeg er jo bare stolt over min far, siger hun til avisen.
Se hvilken landsholdsstjerne, der lige har solgt sin luksuslejlighed