Kongelige22. august 2019

Royal ekspert: Prinsessen skal giftes

Er Prinsesse Beatrice og Edoardo Mozzi allerede i gang med at planlægge bryllup? Det mener en royal ekspert
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega427171_001.jpg
 (Foto: MEGA)

Det er kun få måneder siden, Prinsesse Beatrice, der er nummer ni i rækken til at arve den britiske trone, viste sin drømmeprins frem til offentligheden. De begyndte at date i efteråret 2018, og på det sidste har rygterne svirret om parret, der måske allerede er blevet forlovet med hinanden.

Men er den italienske mangemillionær Edoardo Mapelli Mozzi, 35, og Prinsesse Beatrice, 31, i gang med at planlægge bryllup?

Faktisk har sladderjournalister i flere måneder skrevet, at parret er forlovet - og hos nogle bookmakere kunne man også sidste måned spille på en offentliggørelse af forlovelsen - og nu citerer magasinet Hello en royal ekspert for at sige, at prinsessen skal giftes allerede næste forår.

- De skal giftes - det har jeg fået at vide af et medlem af familien. Jeg tror, der er bryllup allerede næste forår eller sommer, siger Ingrid Seward, der er redaktør på magasinet Majesty, der skriver om royale.

Ingrid Seward mener desuden, at parret har været forbi dronningen og fortælle om hendes barnebarns gifteplaner for at kunne fastlægge en dato for vielsen.

Det er ellers ikke kutyme for prinsessen, ligesom det var for Prins Harry og Prins William, at spørge om lov til at gifte sig, fordi hun er for langt nede i tronfølgen. Alligevel mener eksperten, at Beatrice alligevel vil gøre det på grund af sit tætte bånd med bedstemoderen.

Det gætter eksperten på er sket i sidste uge, da parret besøgte dronningen i Skotland.

- Det har været det ideelle tidspunkt at drøfte det, siger redaktøren.

Om foråret er det ideelle tidspunkt for parrets bryllup, finder vi ud af. Det vil dog være synd, hvis begivenheden bliver overskygget af historierne om Prins Andrews forbindelse til Epstein, som lige nu er oppe i medierne, så mon ikke, der går lidt endnu, før Prinsesse Beatrice og Edoardo Mapelli Mozzi offentliggør forlovelsen?

[node:aller-related-content:2]

Sponsoreret indhold