Kendte28. august 2019
Se billedet: Casper Christensen er blevet far
Komikeren Casper Christensen og hans hustru, Isabel Friis-Mikkelsen, er for få dage siden blevet forældre for anden gang. Nu viser de stolt den lille ny frem - og afslører i samme ombæring, hvad den lille fyr skal hedde
(Foto: Thomas Laursen)
Den dygtige komiker Casper Christensen kan nu kalde sig far til fire.
For få dage siden nedkom hans hustru, Isabel Friis-Mikkelsen, 33, nemlig med en velskabt søn - og den lille ny viser Casper Christensen nu stolt frem på sin Instagram-profil.
Her han han netop delt et billede, der viser hans nyfødte søn sammen med en stolt storebror Cooper.
Til billedet afslører den 51-årige komiker, at den lille ny kom til verden 22. august, og så afslører han også, hvad den lille ny skal hedde: Jagger.
Casper Christensen har i forvejen til børn fra sit tidligere ægteskab med Anette Toftgård: Sønnen Marvin og datteren Cajsa Christensen.
Sammen med Isabel Friis-Mikkelsen har komikeren sønnen Cooper, der kom til verden i januar 2017.