Sat fra bestillingen: De udstødte
Tina Müller: Slut med Tour
Tina Müller er efter en enkelt sæson færdig som vært på Tour de France-programmet "AftenTour", og det er hun rigtig ærgerlig over, siger hun til B.T.
Fravalget af Tina Müller har dog ikke noget med den veloplagte DR-vært og hendes kvalifikationer at gøre. Tinas arbejdsgiver DR har på grund af besparelser besluttet, at "AftenTour" ikke sendes på kanalen fremover. 41-årige Tina Müller bliver ikke arbejdsløs; senere på året skal hun til Japan for at dække VM i håndbold.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Müller kan heldigvis se frem til en tur til Japan, hvor hun skal dække VM i håndbold. (Foto: Foto: Dan Mariegaard)
Lisbeth Østergaard: Væk fra TV3
Lisbeth Østergaard fortalte for få uger siden, at hun og TV3 ikke er blevet enige om en ny kontrakt. 39-årige Lisbeth Andersine Østergaard har prøvet det meste som både radio- og tv-vært, og fremover får hun god tid til egne projekter samt sine to sønner.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Lisbeth og manden Ralf blev forældre for anden gang i maj sidste år, så de har heldigvis rigeligt at se til. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Jacob Riising: Besparelser
Jacob Riising blev offer for besparelser i DR, og efter 19 år med løn fra statsfjernsynet begyndte han som selvstændig. Det 41-årige legebarn med den enorme erfaring er trods fyringen stadig en efterspurgt herre. DR kastede en freelancekontrakt efter Riising og hyrede ham som vært i "Versus", og Kanal 5 sikrede den erfarne tv-profil som vært i "Voice Junior".
Jacob Riising udskiftet
Artiklen fortsætter under billedet ...
Jacob Riising keder sig ikke, selv om besparelser i DR kostede ham fastansættelsen. (Foto: Martin Høien)
Hans Pilgaard: Færdig med millionærer
Hans Pilgaard har i 13 år uddelt formuer for åben skærm, men er nu færdig som vært i "Hvem vil være millionær?". Den 56-årige tv-journalist fortsætter med at arbejde for TV 2, og han er også direktør i sit eget firma, Hapi Entertainment, som i det seneste regnskabsår (2017/18) havde en indtjening på knap 268.000 kr. På TV 2 kan Pilgaard fremover ses i talkshowet "Hos Hans" samt i "Sæt pris på Danmark" og "Lige i skabet".
Artiklen fortsætter under billedet ...
Danskerne kan heldigvis stadig få fornøjelsen af Hans Pilgaards ansigt på skærmen. (Foto: Thomas Laursen)
Se listen: De kendte flygter fra DR
Mette Cornelius: Droppet fra landsholdet
Mette Cornelius, 38-årig Discovery-profil, skal efter fire år i rollen ikke længere være vært, når det danske fodboldlandshold spiller. Det var ellers Mette Cornelius' drømmejob. Fremover bliver det Superliga og Europa League-fodbold, som den sportsinteresserede tv-vært skal beskæftige sig med.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Mette Cornelius måtte vinke farvel til drømmejobbet. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Jørgen leth: Smidt ud af Touren
Jørgen Leth, 82-årig fortællerikon, blev sorteret fra, da TV 2 udtog reporterholdet til Tour de France. Det gjorde den erfarne filmmand og livsnyder særdeles utilfreds. I samarbejde med Citroën og sin søn udsendte Jørgen Leth i stedet en video-podcast fra cykelløbet i Frankrig. Leth kan – indtil kanalens lukning – høres i Radio24syvs program "Spørge-Jørgen". Desuden kan passagerer i Aarhus Letbane dagligt glæde sig over Leths behagelige røst.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Efter bruddet med TV 2 blev Citroën den legendariske kommentators nye arbejdsgiver. (Foto: Dan Mariegaard)