56-årige Zobels nye liv: Endelig fri
Det har allerede været et skelsættende år for Henriette Zobel.
En kæde af begivenheder har sat den veldrejede jetsetter fri.
Henriette Zobel, som i næste måned fylder 57 år, er tilbage som single i København efter et års romance med mangemillionæren Erik Færch, der er bosat i Portugal.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Erik Færch var allerede gift, da han og Henriette indledte et forhold – som nu er gået i opløsning. (Foto: Instagram)
Samtidig er hun fratrådt som direktør i sit underskudsramte anpartsselskab Henriette Zobel, der nu bliver tvangsopløst, fordi der ikke er indleveret et årsregnskab.
Det seneste regnskab for 2017 resulterede i et minus på 49.000 kroner.
Henriette Zobels nedtur
Henriette har tidligere forladt roret i eget firma – for syv år siden gik hun konkurs med modefirmaet Pureheart.
Bilagsbøvl
Fremover slipper Henriette Zobel for bilagsbøvl og revisorregninger, og hun kan nu fuldt ud koncentrere sig om at dyrke sin store vennekreds, lufte hunden Buddha, følge sine voksne sønner Alexander og Nicolai og dyrke sin interesse for det spirituelle.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Henriette Zobel med sønnerne Alexander og Nicolai, der begge har brugt arven efter deres far Peter Zobel på at købe dyre lejligheder nord for København. (Foto: Dan Mariegaard)
Zobel-familien rædsomme år: Spritkørsel, dødsfald, skilsmisse og familiefejde
Der er gået to år og halvandet år siden henholdsvis eksmanden Peter Zobel og vennen prins Henrik døde. Selv om det naturligt nok stadig fylder, så er opslag med to af de vigtigste personer i eksmodellens liv ikke længere en dagligdags ting på hendes Instagram-profil.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Henriette Zobel har været hårdt ramt af, at vennen prins Henrik og eksmanden Peter Zobel døde. (Foto: Mikael Rieck)
For godt to år siden blev Henriette Zobel dømt for at have kørt spritkørsel med en tårnhøj promille, men siden har der ikke været skandaler af nævneværdig betydning.
Kvinden med det ungdommelige ydre har i en alder af 56 fået ro på sit liv.