Zooey Deschanel skal skilles
"New Girl"-stjernen Zooey Deschanel, 39, skal skilles fra gemalen Jacob Pechenik.
Det skriver det amerikanske ugeblad People.
- Efter mange diskussioner og en lang tænkepause, har vi besluttet, at vi er bedre som venner, forretningspartnere og co-forældre end livspartnere, fortæller parret i en pressemeddelelse.
- Vi bliver ved med at være dedikeret til vores forretning, vores værdier og vigtigst af alt vores børn. Vi takker for at I respekterer vores privatliv i denne tid, skriver parret yderligere.
Zooey Deschanel og den otte år ældre Jacob Pechenik blev forlovet tilbage i januar 2015, og de blev gift den efterfølgende sommer.
I løbet af deres fire år lange ægteskab har de fået børnene Elsie, fire, og Charlie på to år.
Artiklen fortsætter efter billedet
Zooey Deschanel og Jacob Pechenik. (Foto: MEGA)
Khloé Kardashian efter utroskabsskandalen: Kom videre!
Zooey Deschanel og Jacob Pechenik ejer blandt andet firmaet The Farm Project sammen. Det er blandt andet denne virksomhed, som de nu kommer til at videreføre sammen, selvom de altså ikke længere er gift med hinanden.
Herhjemme er Zooey Deschanel nok mest kendt for sin rolle som Jessica Day i TV-serien "New Girl".
Med skilsmissen fra Jacob Pechenik, kan den kønne skuespiller nu skrive to skilsmisser på CV'et. Fra 2009 og frem til 2012 var hun nemlig gift med Ben Gibbard fra bandet Death Cab for Cutie.