Reality8. september 2019

"Gift ved første blik"-par venter barn

Jamie Otis og Dough Hehner, der var med i den første amerikanske udgave af "Gift ved første blik", venter deres andet barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega389221_081.jpg
 Foto: MEGA

De fandt kærligheden i den allerførste amerikanske sæson af "Gift ved første blik", og nu venter Jamie Otis og Dough Hehner så deres andet barn.

Det afslører de på Instagram, omend det er meget tidligt i graviditeten. Jamie er nemlig kun fire uger henne.

Grunden til at parret vælger at gå ud med nyheden så tidligt i graviditeten skyldes, at de flere gange tidligere har oplevet spontane aborter i forbindelse med graviditeter.

- Vi tog til en fertilitetsspecialist og fandt ud af, at vi venter barn, skriver Jamie og fortsætter:

- Jeg kan ikke tro det. Efter 18 lange, smertefulde måneder, to tab, og negativ igen og igen på graviditetstesten, venter vi endelig barn igen. Selvfølgelig er jeg forsigtigt optimistisk, men jeg har følelsen af, at denne lille kommer til at holde ved.

Artiklen fortsætter efter billedet

Jamie og Dough er i forvejen forældre til en 2-årig datter, Henley Grace.

Parrets kamp for at stifte familie har været præget af mange nedture.

Tilbage i 2016 blev Jamie gravid, men fik en abort i andet trimester. For et år siden var den gal igen, da hun oplevede en spontan abort meget tidligt i graviditeten.

I januar afslørede hun også, at hun havde fået en abort, da hun var omkring tre måneder henne i graviditeten.

Parret håber, at deres andet barn bliver en dreng.

Siden deres deltagelse i "Gift ved første blik" har Jamie Otis og Dough Hehner delt ud af deres liv på de sociale medier, ligesom de også har været en del af realityprogrammet "Married at first sight: The first year".

Sponsoreret indhold