Hollywood10. september 2019

Ellen DeGeneres afslører nye detaljer om Archie

Talkshow-værten Ellen DeGeneres afslører deltaljer om lille Archie efter et møde med Harry og Meghan
https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-06-01_kl._11.13.34.png
 (Foto: MEGA)

Den amerikanske talkshow-vært Ellen DeGeneres har været en tur med sin partner i England for at hilse på Meghan og Harry.

Det fortæller den populære vært i sit program, hvor hun også afslører nye detaljer om parrets søn, Archie, som kom til verden i maj måned.

Det skriver People.

Ifølge Ellen DeGeneres, så ligner Archie sin far.

- Han ligner Harry, og han har mere hår, end jeg havde i den alder, siger Ellen ifølge People.

Ellen havde sin partner, Portia, med til England, hvor mødet fandt sted, og ifølge stjernen, så drejede det hele sig ikke om Archie.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/ellen_degeneres_mega.jpg
 (Foto: MEGA)

Ellen Degeneres. Foto: MEGA

De to par havde også tid til at vende deres passion for truede dyrearter.

- Portia og jeg talte med dem om deres arbejde med det vilde dyreliv. De arbejder med elefanter i Botswana, og jeg elsker det, lyder det fra Ellen DeGeneres.

Stjernen siger ligeledes i programmet, at parrene har talt om at slå sig sammen i fremtiden.

- De kan godt lide mit arbejde med gorillaerne i Rwanda, så vi skal nok lave noget sammen i fremtiden, siger stjernen.

Sponsoreret indhold