Reality12. september 2019

Luna fra ”Gift ved første blik”: - Åh, nej, mor. Nej, nej, nej!

Tinder, Dating.dk, Scor.dk – den 52-årige pædagog fra "Gift ved første blik" har med egne ord prøvet alt i jagten på kærligheden. Da hun tilmeldte sig "Gift ved første blik", tænkte datteren "åh nej, mor. Nej, nej, nej"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luna_fra_gift_ved_foerste_blik_foto_martin_hoeien_1.jpg
 (Foto: Martin Høien)

- Jeg tror, min gamle mor har ret, når hun siger:

”Kærligheden skal ikke være svær.” Det synes jeg bare altid, den har været.

52-årige Luna Tina Elmkjær fra DR’s ”Gift ved første blik” lægger ikke skjul på, at hun aldrig har haft det store held med at finde den eneste ene.

[node:aller-poll]

I 12 år var hun sammen med manden, der er far til hendes 22-årige datter og 27-årige søn, og derudover har hun yderligere et længerevarende forhold på 10 år bag sig.

– Når jeg så ikke har været i et forhold, har jeg været sådan en kvinde, der har levet ud, hvad jeg har haft lyst til.

- Jeg har gået i byen, lige så meget jeg har haft lyst, og jeg har haft de partnere, jeg har haft lyst til, siger Luna, da SE og HØR møder hende i hjemmet i Høje Gladsaxe nordvest for København.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/luna_fra_gift_ved_foerste_blik_foto_martin_hoeien_3.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Hvis man spørger Luna, hvor længe hun var single, før hun meldte sig til programmet, lyder det: – Som jeg sagde til castingen: Hvis single betyder, hvornår man sidst har set en mand, så var det i forgårs. Hvis det betyder, hvornår man sidst har været i et forhold, hvor man var forelsket, så er det tre år siden. (Foto: Martin Høien)

Kæreste og kolonihave

Men efter et par måneder med den frie singletilværelse er Luna hver gang blevet mæt.

– Og så tænker jeg:

”Nu vil jeg simpelthen have det, de andre har – kæreste og kolonihave,” og så har jeg lavet alle de der datingprofiler, siger ”Gift ved første blik”-deltageren om Tinder, Dating.dk ...

– Og sågar Scor – men det var så ikke for at få en kæreste, siger Luna, som med egne ord indimellem ”datede rigtig meget”.

Hun blev dog træt af, at det var de samme mænd, hun stødte på igen og igen på datingsiderne.

5 hurtige

Min livret ...

Er al mad, min mor laver.

Min drømmemand ...

Er den mand, der kan rumme mig.

Mine fritidsinteresser ...

Træning hedder det vel bare – step, zumba og stram op.

Min dårlige vane ...

Er at tro på alt og alle.

Mit favoritprogram i tv ...

Robinson. Jeg har set alle sæsoner.

Da hun derfor en dag så en reklame på Facebook for DR’s ”Gift ved første blik”, slog det hende:

– ”Det SKAL du!”.

Og så tænkte jeg: ”Nej, det SKAL du så IKKE, for så skal du på tv,” siger Luna, som overbeviste sig selv om, at hun jo ikke blev valgt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/luna_fra_gift_ved_foerste_blik_foto_martin_hoeien_2.jpg
 (Foto: Martin Høien)

– Min drømmemand skal kunne rumme mig. Han skal kunne rumme, at jeg er følsom, og at jeg har mine meningers mod, siger Luna. (Foto: Martin Høien)

Hun fik derfor sendt en ansøgning af sted – en beslutning, som ikke ligefrem blev mødt med jubel hos hendes to børn.

– Uhh, det var de ikke glade for:

”Åh nej, mor. Nej, nej, nej.” Og min datter sagde:

”Alle mine veninder sidder og ser det! Det gør du bare ikke!” gengiver Luna, som også forsøgte at overbevise børnene om, at hun jo ikke blev valgt.

– Men alle, der kender mig, sagde:

”Jo, du gør! Du suser lige igennem den der(udvælgelse, red.).” Og det gjorde jeg så.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/luna_fra_gift_ved_foerste_blik_foto_martin_hoeien_4.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Du kan følge Luna i "Gift ved første blik" om torsdagen på DR 1. (Foto: Martin Høien)

Kan falde for alle

I ”Gift ved første blik” blev Luna smedet sammen med 52-årige Anders Pilemand. Og hun tror sagtens, hun kunne være faldet for københavneren, hvis det ikke havde været for tv-programmet.

– Ja, jeg kan falde for hvem som helst. Men jeg tror aldrig, vi var faldet i snak, for vi havde nok ikke været de samme steder.

– Han er meget naturmenneske, det er jeg ikke som sådan. Han synger gospel, og jeg er sådan en, der aldrig går i kirke. Så jeg ved ikke, hvor vi skulle have mødt hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/luna_fra_gift_ved_foerste_blik_foto_dr_nicolas_cosedis.jpg
 (Foto: Nicolas Cosedis / DR)

I DR’s ”Gift ved første blik” blev Luna gift med Anders Pilemand, 52. (Foto: Nicolas Cosedis / DR)

Hvordan det går de to, må man se programmet for at finde ud af. Luna sætter dog gerne ord på, hvad hun søger i en mand.

– Jeg savner ham, jeg kan tage med ud til en parmiddag. Jeg savner ham, der kan gribe mig, når jeg har brug for et kram.

– Jeg savner kontinuerlig sex, som er noget, man har med et menneske, man har følelser for.

Jeg kan sagtens alting i mit liv selv. Jeg vil bare gerne dele det med en.

Luna Fik slankeoperation

For 11 år siden fik Luna en gastric bypass, som er en slankeoperation.

– Jeg syntes ellers, at jeg havde det godt, og at jeg var meget skøn og dejlig, indtil lægen sagde, at jeg havde forhøjet blodtryk. Så blev jeg ramt af den der:

”Gud, jeg er ved at æde mig ihjel fra mine børn,” siger Luna, som har været oppe at veje 112 kilo.

Hun har kæmpet med overvægt hele sit liv.

– Undtagen lige da jeg blev født, for jeg er født for tidligt, siger hun.

Efter operationen har Luna været gladede og mere energisk, selv om hun faktisk altid har syntes, at hun har været det.

– Men selvfølgelig er det da federe at komme i form. Og den dag i dag træner jeg i Fitness World i hvert fald tre-fire timer om ugen.

Sponsoreret indhold