Krimi12. september 2019

Brutalt overfald på Remees natklub

En ung mand kom voldsomt til skade på diskotek Arch i København
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/11615-290556.jpg
 Foto: Local Eyes

På kendis-diskoteket Arch i det centrale København blev en ung mand udsat for et særdeles voldsomt overfald.

Det skriver B.T.

Natklubben ejes af den tidligere "X Factor"-dommer Remee.

Torsdag begyndte retssagen i Københavns Byret, hvor en nu tidligere ansat på diskoteket er tiltalt for episoden.

Remee på sit diskotek:

Overfaldet skete angiveligt, da den tidligere ansatte på Remees natklub skubbede den forurettede mand ud i en baggård.

Her skulle han ifølge et vidne have tildelt den unge mand flere slag og spark på kroppen og i hovedet.

I retten kom det også frem, at han tog halsgreb på den forurettede, der mistede bevidstheden to gange.

Ifølge anklagemyndigheden var manden i livsfare. Kort tid efter måtte to betjente give den forurettede førstehjælp på stedet, da han mistede bevidstheden for anden gang.

Ifølge B.T. forklarede den tiltalte mand, at han blev bedt af nogle kollegaer om at smide den forurettede mand ud, da han lavede ballade på natklubben.

Angiveligt skulle den forurettede have hevet den tiltalte mand i tøjet, hvilket medførte, at der opstod tumult mellem dem. Herefter faldt de ud ad en bagdør til diskotekets baggård, forklarede han i retten.

Hvad der helt præcist skete i baggården, vides ikke helt. Men den forurettede kom meget slemt til skade og blev lagt i håndjern af nogle dørmænd.

Kendis fik blod på jakken

B.T. skriver, at der var en kendt musiker til stede under overfaldet. Han forklarede i retten:

- Den tiltalte har fat i den forurettede, og på et tidspunkt spinner de rundt og mod bagindgange. Jeg løber efter, fordi de forurettede ser ret stor ud, og jeg tænkte, at han ville slå den tiltalte, forklarede musikeren, inden han tilføjede:

- Da jeg kommer hen til bagindgangen, kan jeg se den forurettede og tiltalte holder fat i hinanden. Jeg forsøger at skille dem ad, men så bliver jeg hevet væk af en dørmand.

Bagefter opdagede musikeren, at han havde blod på jakken.

Den tiltalte nægter sig skyldig i sagen.

Sponsoreret indhold