Reality19. september 2019

Efter skænderi og voldsom tv-sex: Fie Laursen og Jeppe dater igen

I "Ex on the Beach" både knaldede og skændtes de i stor stil, siden blev de rygende uvenner hjemme i Danmark. Nu dater Fie Laursen og Jeppe Risager igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fiejeppe.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Fie Laursen og Jeppe Risager forargede danskerne i sæson to af "Ex on the Beach", da de havde sex flere steder i den luksuriøse villa, og efter blev de voldsomt uvenner. Nu dater de igen.

Hele Danmark så med, da de to realitydeltagere slog sig løs for rullende kameraer i tv-villaen på Mauritius. Her fik Fie den helt store tur af Jeppe både i badekaret og i sengen.

Efterfølgende blev de to voldsomt uvenner på i Kanal 4-programmet og siden hjemme i Danmark. Her anklagede den populære blogger blandt andet Jeppe for at udgive sig for at være en anden.

I løbet af de seneste par uger er stridøksen dog blevet begravet mellem de to, og de har i stedet fundet kærligheden igen. Det bekræfter både Fie og Jeppe over for SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fie2.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Fie Laursen har i løbet af de seneste par måneder haft en turbulent tid. Men nu er hun, ifølge hende selv, nok en gang tilbage som en helt ny Fie (Foto: Dan Mariegaard)

- Vi har snakket rigtig godt sammen i de sidste par uger, hvor han har været der rigtig meget for mig, fortæller Fie til SE og HØR over telefonen.

Og det tager ikke den tv-glade kendis lang tid at svare på, om det er noget seriøst, der er mellem hende og Jeppe

- Ja, det er nok en flirt, vi har gang i, afslører Fie.

Man kan ikke styre kemi

Den 23-årige blogger, influencer, realitystjerne, Youtuber og meget mere lægger ikke skjul på, at hun og Jeppe har en broget fortid. Men det har altså ikke kunnet stoppe de følelser, der nu er dukket op på ny.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190313_wen_-_tv3_255.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Jeppe og Fie mødte hinanden i sæson to af "Ex on the Beach" (Foto: Kaspar Wenstrup)

- Vi har 100 procent lagt det bag os. Vi har begge to sagt nogle ting om hinanden, men sådan er det jo. Vi havde jo en meget intens ting kørende i ”Ex on the Beach”. Man kan ikke styre kemi, og jeg havde heller ikke selv regnet med det, lyder det fra Fie om sin flirt med Jeppe, som altså nu er blusset op for anden gang.

Der er flere grunde til, at den unge Laursen igen har kastet sig over den karismatiske nordjyde.

- Jeg synes, det er dejligt. Han er en ”changed man”, han er en god mand. Vi har rigtigt følsomme snakke, og han er der virkelig meget for mig med mine ting, fortæller Fie om sin nye - eller gamle - fyr.

Jeppe: Ikke synd for Sara

Før Fie var Jeppe kærester med Sara Run Isafold, som deltog i den samme sæson af "Ex on the Beach" som de to turtelduer. For at gøre det hele bedre, var Fie og Sara gode venner i lang tid også efter, de kom hjem fra tv-ferien.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190313_wen_-_tv3_127.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Jeppe og Sara gik fra hinanden for bare to måneder siden (Foto: Kaspar Wenstrup)

- De er ikke veninder længere, men der er ikke nogen dårlig stemning mellem dem. De snakker ikke sammen, så jeg kan ikke se, hvad der skulle være ondt i det, siger Jeppe om forholdet mellem Fie og Sara til SE og HØR.

Spørger man Jeppe, lægger han ikke skjul på, at han er glad for Fie. Ifølge ham er de et helt rigtigt match.

- Hun tager ikke tingene så skide seriøst, og det gør jeg heller ikke. Det handler bare om at grine, lave pis med tingene og bare hygge sig, fortæller Jeppe og sin nye tv-flirt.

Lige nu virker alt til at være fryd og gammen mellem Fie og Jeppe, men da førstnævnte bor på Sjælland og den høje fyr i Jylland, kan det på sigt blive til et problem. Det er dog ikke noget, de to turtelduer frygter.

- Det er fint. Jeg skal besøge ham her snart, og ellers kommer han bare her en masse også, slår Fie fast.

Fie Laursen har tidligere ikke holdt sig tilbage med at svine Jeppe:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold