Kendte25. september 2019

Blac Chyna på klam date

Blac Chyna fandt det helt acceptabelt at få sine tæer suttet, imens hun sad på en restaurant
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega489153_078.jpg
 Foto: MEGA

Blac Chyna har aldrig været typen, der holdt sig tilbage fra at lave en mindre skandale, hvorend hun går hen.

Nu har hun så fundet sig en ny fyr, og de formåede at lave lidt af et optrin, da de var ude for at spise middag forleden. Det skriver TMZ.

Midt på restauranten valgte hendes date nemlig at tage hendes tæer i munden.

Et noget aparte optrin, må man sige. Det ser i hvert fald ligeså bizart ud, som det lyder, på de billeder, som TMZ har.

Det vides i øvrigt ikke, hvem Blac Chynas mystiske og tåslikkende fyr er.

Artiklen fortsætter efter billedet

Et godt gæt kunne dog være, at Blac Chyna endnu en gang har kastet sin kærlighed på en rapper.

Hun har nemlig lidt af et ry for at kaste sig over fyre, der kaster om sig med rim og håndtegn.

Hun har blandt andet været sammen med Soulja Boy, YBN Almighty Jay, Mechie, Playboi Carti og Tyga.

Blac Chynas claim to fame var dog forholdet med Kardashian-broren Rob.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega306940_005.jpg
 Foto: MEGA

Rob Kardashian og Blac Chyna har datteren Dream sammen. (Foto: MEGA)

Da Rob Kardashian og Blac Chyna gik fra hinanden, endte det i lidt af en fejde, men siden har de faktisk formået at lægge stridsøksen.

I marts kom det nemlig frem, at Robert Kardashian ikke længere skal punge ud til ekskæresten Blac Chyna hver måned - og faktisk skal han slet ikke betale noget somhelst længere.

Kilder tæt på det tidligere par fortalte TMZ, at Robert Kardashian og Blac Chyna langt om længe havde landet en aftale omkring forældremyndigheden over deres 2-årige datter, Dream.

Rob og Chyna er ude i en 50/50-aftale, hvor de altså vil deles ligeligt om forældremyndigheden, så de har Dream ligemeget. Tingene tyder dog på, at Rob sandsynligvis vil have datteren det meste af tiden.

Sponsoreret indhold