Reality26. september 2019

"Årgang 0"-Stephanie har fået kørekort

Den unge ”Årgang 0”-stjernen har delt et billede på sin instagram-profil, der afslører, at hun har fået kørekort
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-17186.jpg
 Foto: Aller Media

Stephanie fra ”Årgang 0” er bogstavelig talt godt kørende for tiden. Hun har nemlig fået kørekort.

Den glædelige begivenhed har den 19-årige nyklækkede bilist selv afsløret på sin instagram-profil.

Her skriver hun som kommentar til et billede, hvor hun står foran bilen med sit bevis i hånden.

- Så var jeg idag så heldig at jeg bestod min køreprøve.

Året har budt på andre glædelige begivenheder for den unge kvinde. Tidligere på sommeren blev Stephanie således student – og hun afsluttede eksamensræset med et flot 12-tal i huen.

Også den begivenhed delte Stephanie på sin instagram-profil, hvor hun stod sammen med kæresten Jeff, som også havde fået hue på.

Parret er – trods deres unge alder – allerede godt i gang med at bygge fælles fremtid og rede.

De har således tidligere fortalt, hvordan de er godt i gang med at istandsætte førstesalen hjemme ved Jeffs forældre, hvor de skal bo sammen.

Stephanie har tidligere fortalt til TV 2, at hun gerne vil være folkeskolelærer og undervise på mellemtrinnet, hvilket betyder elever fra 4. til 6. klasse.

Jeff drømmer selv om medicinstudiet. Først står den dog på et sabbatår.

Sponsoreret indhold