Julie Zangenberg: Ensom som barn
Smukke Julie Zangenberg er frontfigur i Ungdommens Røde Kors' kampagne "Sig tak", der skal sætte fokus på udsatte børn og unge.
På sigtak.dk opfordrer Julie sammen med komikeren Jonas Schmidt og musikeren Wafande alle til at takke de personer, der har gjort en forskel i deres liv.
Selv har den ellers populære "Live fra Bremen"-skuespiller ikke haft det helt let.
Læs også: Julie Zangenberg: Hiver stikket ud
- Selv om man er stærk og kan og vil en masse selv, kan alle få brug for hjælp. Jeg havde en periode, da jeg var yngre, hvor jeg kunne føle mig mærkelig, uden for og ensom, fortæller Julie.
Selv om Zangenberg er en hård banan, fik hun brug for hjælp til at komme helt ovenpå og har også et par stykker i sit liv, som hun skylder en tak.
Læs også: Medina og Julie Zangenberg: Du er naiv
- Jeg kæmpede selv for at komme ovenpå, men fik også vigtig hjælp af blandt andre min familie, en fantastisk matematiklærer og en god boksetræner, lyder det fra Julie Zangenberg.
"Sig tak"-kampagnen starter i dag den 8. maj og varer en måned.