Mit Plastikmareridt1. oktober 2019

Heidi ønskede sig mindre brystvorter: Fik enorme konsekvenser

I aftenens afsnit af ”Mit plastikmareridt” besøger Heidi de to kirurger i håb om, at de kan hjælpe hende med at få rettet hendes bryster - efter ikke bare én, men hele seks operationer, der har efterladt Heidi med bryster, hun selv siger ”ligner lort”
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/heidi.png
 (Foto: TV3)

Da Heidi i 2013 lagde sig under kniven, var det med et ønske om at få nogle pæne – og ikke alt for store – bryster.

Men da hun vågnede fra operationen, er hun langt fra tilfreds med sit resultat. De følgende fire år fulgte hele fem ekstra brystoperationer, hvis formål var at rette sidste operations fejl.

Men hver gang opstod et nyt problem.

I aftenenes afsnit af ”Mit plastikmareridt” håber Heidi så, at de to kirurger langt om længe kan hjælpe hende med at få nogle pæne bryster én gang for alle.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/heidi_bagfra.jpg
 (Foto: TV3)

Kirurgerne er også i chok over Heidis bryster. Foto: TV3

Her fortæller Heidi blandt andet om den sidste operation, hvor hun egentlig bare troede, at hun skulle have en såkaldt brystvortereduktion. Det var så ikke, hvad kirurgen havde foretaget, fortæller Heidi:

- Jeg vågner op med at par ordentlige ”Linse patter” og får så at vide, at hun har puttet større implantater i for at rette op på problemet.

- Jeg vågnede op med nogle store bryster, og at jeg ikke havde fået lavet en brystreduktion, som hun lovede mig. Men at hun havde puttet større implantater i. Jeg får så også at vide, at jeg skal betale hende 18.000 for at få større implantater i, hvilket heller ikke var aftalt, siger Heidi i Heidi i et klip fra programmet, du kan se længere nede i artiklen:

- Så nu står jeg bare med et resultat, der ligner lort. Jeg har det dårligt med mine bryster, når jeg skal være intim med min mand. Jeg fjerner hans hånd, hvis vi ligger i sengen, og han prøver på at holde om dem. Han har tit sagt til mig, at han tror, jeg ikke gider ham, fordi jeg afviser ham hele tiden. Det ville være forfærdeligt, hvis vi gik fra hinanden, og det ville det også være for vores to små børn, fortæller en fortvivlet Heidi videre.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-10-01_kl._09.47.44.png
 (Foto: TV3)

Heidi er rigtig ked af sine bryster og håber, at kirurgerne i aften kan hjælpe hende. Foto: TV3

Det er dog ikke kun Heidi, der er chokeret. Det samme er ”Mit plastikmareridts” kirurger:

- Hvad i himlens navn sker der her? Er det her virkeligt noget, der foregår i Danmark?

- Er det virkeligt en person, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at lave den her slags kirurgi? Jeg må tilstå, jeg fatter det ikke, lyder det fra en tydeligt chokeret Jens Jørgen Elberg.

Du kan se, hvordan det går Heidi i aftenens program af ”Mit plastikmareridt”, der vises på TV3 klokken 21.

Herunder kan du se et klip fra aftenens program:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold