Luksusfælden1. oktober 2019

Kaos i "Luksusfælden": - Det er vanvittigt

I aftenens afsnit af "Luksusfælden" er Mikkel i store problemer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ulfborg_5.jpg
 Foto: TV3

Mikkel betaler ikke husleje til sin kæreste, Steffanie, som står med hele regningen hver måned.

Parret drømmer begge om at finde en lejlighed, hvor de kan starte deres fremtid sammen, men Steffanie tør ikke flytte sammen med Mikkel, så længe hans økonomi er så dårlig.

Mikkel bruger næsten 11.000 om måneden på diverseposten, der i hans tilfælde omfatter blandt andet onlinespil, byggemarkeder og elektronik.

Da den 23-årige Mikkel bliver konfronteret med sit store forbrug, så går situationens alvor op for parret.

- Det er vanvittigt, udbrøder Mikkel, da eksperterne viser ham diverseposten.

Er Mikkel villig til at villig til at få sin økonomi på ret køl, eller må Steffanie vinke farvel til drømmen om en kæreste, der tager ansvar og dermed også drømmen om en fælles fremtid?

"Luksusfælden" bliver vist i aften klokken 20.00 på TV3.

Se klippet nedenunder, hvor Mikkel bliver konfronteret med sit høje forbrug:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold