Julia Sofia og Lene Beier: Vi hepper på Frederik
De har selv stået der - og ikke mindst danset der.
Og fredag aften var Lene Beier og Julia Sofia så tilbage i "Vild med dans". Dog ikke for at danse tango eller cha cha cha, men for at nyde det populære program fra tilskuerrækkerne.
Og her er de ikke i tvivl om, hvem de hepper på: Frederik Nonnemann og hans partner, rengøringsløvinden Birgit Aaby.
Artiklen fortsætter under billedet...
Frederik med sin partner i dette års "Vild med dans", Birgit Nonnemann. Foto: Hanne Juul
- Vi hepper selvfølgelig på Frederik, og det har jeg gjort hver fredag. Jeg har stemt på ham hver fredag med min mobil. Og jeg må også afsløre, at jeg har stemt på ham med mine børns mobil, lød det med et smil fra Lene Beier, da SE og HØR og den øvrige presse mødte hende på den røde løber før showstart fredag.
I 2017 var skønne Julia Sofia selv med i det populære danseprogram - og året forinden var den sympatiske Lene Beier også på gulvet. Begge havde de netop Frederik Nonnemann som dansepartner.
Og derfor var det da også naturligt, at det var netop ham, som de hepper på i denne omgang.