Røde Mette forgylder dronningen: Lønfest
Statsminister Mette Frederiksen, 41, har ikke glemt nedslidte Arne – men Margrethe kommer først og får mest, når Mettes finansminister Wammen, 48, deler penge ud.
Da den socialdemokratiske regerings forslag til en ny finanslov i sidste uge blev præsenteret, vakte det opsigt, at de knap otte millioner skattefri kroner, som udgjorde prins Henriks løn indtil hans død i februar sidste år, fortsat vil blive udbetalt til dronningen.
Det sker, selv om kongehuset for længst har skilt sig af med prins Henriks stab, og selv om hans talrige private flyrejser og luksusophold på hoteller verden over ikke længere belaster kongehusets budget.
Med andre ord så udbetales Henriks løn fortsat måned for måned, præcis som dengang han var i live.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Nicolai Wammen og Mette Frederiksen var gavmilde ved kongehuset, da de forfattede finanslovsforslaget. (Foto: Martin Høien)
Ekstra ugeløn
Finansloven for 2020 indeholder ikke indtægter fra salg af prins Henriks omfattende skatteyderfinansierede kunstsamling, hvoraf en mindre del allerede er blevet solgt på auktion for omkring 10 millioner kroner.
Til gengæld kan kongefamilien glæde sig over, at de næste år får flere penge at rutte med.
Stor opgradering: Mary skal i lære som dronning
Dronningens apanage stiger fra 85,9 til 87,6 millioner kroner. Det er en stigning på 1,7 millioner kroner, hvilket for Margrethe svarer til en uges løn. Eller godt og vel det samme som Mette Frederiksens årsløn.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Majestæten kan se frem til en ekstra ugeløn i 2020. (Foto: Jesper Sunesen)
Råd til en ny håndtaske
Kronprins Frederik, 51, og hans 47-årige tasmanskfødte frue kan se frem til et lønløft på 400.000 kroner. De lander på 21,6 millioner skattefri kroner.
Dermed burde Mary kunne få råd til endnu en håndtaske eller måske to.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Så er der 400.000 kr. ekstra i vente til Mary og Frederik. Det burde man nok kunne købe en ny håndtaske for. (Foto: Peter Grosen)
Selv for fartgale typer, der er fyldt 50 og leder efter en mening med tilværelsen, fungerer det danske sikkerhedsnet.
Mary om ny rolle: -Jeg er dybt rørt
Prins Joachim, der har valgt at emigrere til champagnens hjemland med hustru og to børn, beholder sine årpenge, der stiger med 100.000 kroner om året. Han og Marie kan i 2020 se frem til at modtage 3,8 millioner kroner fra de danske skatteydere, alt imens de nyder livet i Paris.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Selv om de har vinket farvel til Danmark, har Marie og Joachim udsigt til flere penge på kontoen. (Foto: Thomas Laursen)
Benedikte ikke glemt
Prinsesse Benedikte, grev Ingolf og grevinde Alexandra bliver heller ikke glemt i regeringens finanslovsudkast.
I statsydelsen til Margrethe er et beløb på 1,3 millioner kroner reserveret dronningens 75-årige lillesøster Benedikte, som altid med stor ildhu stiller op som repræsentant for det danske kongehus.
Joachim har intet at komme hjem til
79-årige grev Ingolf står til at modtage 1,8 millioner kroner, mens 2,6 millioner kroner er reserveret grevinde Alexandra, 55.
Afgiften på cigaretter er et af de områder, hvor statsminister Mette Frederiksen stik imod cancerlæger og andre eksperters anbefalinger forsøger at begrænse prisstigningen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
– Det vil få en kæmpe social slagside, hvis man bare sætter priserne op, siger statsministeren om afgiftsforhøjelsen på cigaretter. (Foto: Aller Media)
Social slagside
Hvis det står til regeringen, stiger en pakke smøger med en 5'er i 2020 og yderligere fem kroner i 2021.
– Det vil få en kæmpe social slagside, hvis man bare sætter priserne op, har Mette Frederiksen udtalt til DR.
Margrethes vilde forbrug: 98.000 kroner om dagen
Også på dette område favoriserer regeringen kongehuset på bekostning af nedslidte Arne – Margrethe og hendes familie er nemlig allerede fritaget for betaling af skatter og afgifter.
Artiklen fortsætter under billedet ...
– Nu er det Arnes tur, sagde Mette Frederiksen til den nedslidte bryggeriarbejder Arne Juul under valgkampen. Efter valget viser det sig nu, at Margrethe kommer før Arne. (Foto: Ritzau Scanpix (Martin Lehrmann))
Derfor kan Margrethe trods afgiftsstigninger fortsat pulse løs på sine smøger, uden at det belaster den kongelige økonomi overhovedet.
Så mange penge brugte Mary på tøj i 2018
Heller ikke regeringens afgift på plastikbestik ser ud til at være noget hårdt slag for kongehuset.
Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.