Kongelige9. oktober 2019

Sender børnene til Schweiz: Nu reagerer Mary

Tidligere i dag kom det frem, at kronprinsparrets fire børn skal på kostskole i Schweiz
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190610_hjp8449.jpg
 Foto: Hanne Juul

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har besluttet, at deres børn skal på et skoleophold i Schweiz.

Nu fortæller Mary, hvordan hun ser, at den store beslutning kan gavne børnene fremover.

Det gør hun til TV 2.

- Det er rigtigt, det er noget, der er under planlægning. Vi ser det som en gave til vores børn, hvor de kan være sammen om det. En gave, som de har med sig resten af livet, siger kronprinsessen til TV 2.

Prins Christian, 13, prinsesse Isabella, 12, og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine, 8, går i dag på Tranegårdsskolen i Hellerup.

Men i starten af næste år går turen altså til Schweiz, hvor de skal gå i skole.

Hvorvidt børnene bliver trukket helt ud af den danske folkeskole melder historien ikke noget om.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190607_hjp5226.jpg
 Foto: Hanne Juul

De fire kongelige børn kan se frem til et skoleophold i Schweiz i det nye år. (Foto: Hanne Juul)

Prins Christian og hans yngre søskende kender godt det land, som de snart skal gå i skole i.

Det er nemlig efterhånden en tradition, at kronprinsparret tager deres unger med på skiferie i den Schweiziske bjergby Verbier.

Det er endnu ikke meldt ud, hvornår de kongelige børn rejser til Schweiz.

Men det skulle altså ske i det nye år.

Sponsoreret indhold