Efter operation: Jørgen blev lam i ansigtet
I 1975 lagde Jørgen fra Grindsted sig under kniven for at få fjernet en knude bag sit venstre øre. Det lykkedes lægerne at fjerne knuden – men Jørgen betaler i dag en høj pris.
Han er nemlig blevet lam i venstre side af ansigtet – og hans venstre øje hænger voldsomt. Lammelsen er en af de risici, som man løber ved den operation, som Jørgen gennemgik tilbage i 1975. Det var der dog ingen, der havde fortalt Jørgen.
Han kæmper i dag med store gener på grund af lammelsen – og nu håber han, at eksperterne i ”Mit Plastikmareridt” kan hjælpe ham med en ny operation.
Artiklen fortsætter under billedet...
Især det hængende venstre øje volder Jørgen problemer. Det løber i vand hele tiden. Foto: TV3
- Da jeg vågner op, er mit ansigt fuldkommen skævt. Jeg så mildest talt frygtelig ud, fortæller Jørgen i aftenens afsnit af ”Mit plastikmareridt”.
Turist fik bøde for denne bikini: Kan du forstå hvorfor?
- Der er ingen tvivl om, at det går igennem mit hoved mange gange i løbet af en dag, at jeg ikke er normal. Det er ikke rart at være sådan.
- Efter det her er sket med mit øje, er jeg blevet en anden person. Jeg er blevet mere irritabel, og jeg er blevet sværere at omgås. Helt sikkert, lyder det videre fra Jørgen.
Nu udgiver Geggo en bog om sit liv
Gennem årene har Jørgen gennemgået adskillige re-operationer i et forsøg på at rette op på lammelsen, men i dag er han fortsat plaget af sit venstre øje, der hænger voldsomt og derfor ikke kan lukkes.
Nu håber han, at kirurgerne i ”Mit plastikmareridt” kan give ham en operation, der kan hjælpe ham.
Sarah Amalie afslører Frederiks utroskab: Det var dig, der skrev til mig
Du kan se et klip fra programmet herunder – og se, hvordan det går Jørgen, når ”Mit plastikmareridt” bliver sendt klokken 21.00 på TV3.
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree