Forsidefruer21. oktober 2019

Janni Ree: Sådan er mit forhold til Amalie nu

Først var de venner, så blev de uvenner, så venner og nu…
https://imgix.seoghoer.dk/janni_ree_0.jpg

Det er helt normalt, at det slår gnister, når forsidefruerne Janni Ree, Jackie Navarro, Karina Von D’ahé, Amalie Szigethy, Tina Lund og Gunnvør Dalsgaard tørner sammen, men venskabet mellem Janni Ree og Amalie har alligevel været mere end almindeligt på frysepunktet.

I sjette sæson af ”Forsidefruer”, som har premiere på torsdag, kommer man til at se, at de to ikke er på talefod med hinanden, men siden er der sket meget, afslører Janni Ree overfor SE og HØR.

- Vi er ikke uvenner mere, vi har fået løst det. Man ser i denne sæson, hvordan vi løser det, men så går det galt igen faktisk. Men nu er vi ikke uvenner mere, siger hun.

De mange diskussioner og intriger skal ses i lyset af, at de seks damer er en flok ”tissekoner”, som Karsten Ree så poetisk formulerer det.

- Det er jo seks stærke kvinder med hver vores holdninger. Tingene sker bare, og det er virkelig ægte. Det er ikke instrueret. Vi er seks høns eller tissekoner, som Karsten kalder det, griner Janni.

Sponsoreret indhold