Kendte23. oktober 2019

Christiane: Vi er ikke gode til at tale om familieanliggende

Christiane Schaumburg-Müller og L.O.C. er gået hver til sit, og Christiane fortæller nu, at bruddet skete for ”virkelig lang tiden siden”, og at der er styr på det hele
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-830818_cis_p0_0.jpg
 Foto: Mikael Rieck

”Vild med dans”-værtinden Christiane Schaumburg-Müller og den rapkæftede rapper L.O.C. er gået for hinanden ”for virkelig lang tid siden”.

Her kan du få et overblik over parrets parforhold gennem årene

Det var dog først tirsdag, at nyheden kom frem, da 37-årige Christiane bekræftede bruddet i et interview med HER&NU.

Det er til ugebladet, at den populære dansevært tilføjede, at bruddet er sket for lang tid siden, og at alle parter i dag har det godt. På spørgsmålet om, hvad planerne er med parrets milliondyre villa i Hellerup, fortæller Christiane til ugebladet:

- Vi er ikke gode til at tale om det, der er familieanliggender, og det har været rigtigt rart, at vi kunne gå stille med dørene, siger Christiane i interviewet med HER&NU.

Her kan du få et overblik over parrets parforhold gennem årene

I går satte den anden hovedperson i skilsmissen – L.O.C. – også ord på bruddet. Her fortalte han i et interview med Ritzau, at bruddet var en fælles beslutning.

- Vi har stor respekt for hinanden og endnu større respekt for det at være forældre, så det foregår på en ordentlig måde, sagde rapperen i går til Ritzau og tilføjede:

- Det er ikke et ønskescenarie for nogen, der har oplevet det, men det fungerer, som det skal, og resten er noget, der kun vedkommer det lille vidunder, vi har fået.

Christiane og L.O.C. mødte hinanden for første gang i 1998 – men der skulle gå et årti, før det slog gnister mellem parret.

Her kan du få et overblik over parrets parforhold gennem årene

I oktober 2008 – få måneder efter Christiane gik fra sin daværende kæreste Frederik – bekræftede hun, at hun var blevet hovedkulds forelsket i – og nu dannede par med – rapperen.

- Jeg har valgt at følge mit hjerte, sagde en forelsket Christiane dengang.

Siden gik parret fra hinanden, men fandt sammen igen. De nåede at blive gift ved et storslået vinterbryllup 22. december 2012.

Fire år senere fik de så sønnen Constantin.

Her kan du få et overblik over parrets parforhold gennem årene

Sponsoreret indhold