Lars Høgh har kræft igen
Den fynske klippe Lars Høgh er blevet ramt af kræft igen
Det har den tidligere landsholdsmålmand netop fortalt i aftenens udgave af "Go' Aften Live".
Sidste sommer fik Lars Høgh den sørgelige besked om, at han havde fået konstateret kræft i bugspytskirtlen.
Nu er OB-legenden så igen blevet ramt af den ubarmhjertige sygdom.
Lars Høgh færdig med kemo: Det var et helvede
Artiklen fortsætter under billedet...
Lar Høgh har i mange år arbejdet som målmandstræner på det danske fodboldlandshold. Her står han med den tidligere angrebsstjerne Ebbe Sand (Foto: Claus Poulsen)
DR Sportens nye pige: Josefine Høgh er pjattet med Aarhus
I et åbenhjertet interview med Jes Dorph-Petersen fortæller Lars Høgh, at han for seks uger siden fik beskeden om, at han igen har kræft i bugespytskirtlen.
Den tidligere målmandslegende er allerede begyndt på kemobehandling, men 60-årige Høgh er ved godt mod.
- Jeg ved, jeg er stærk. Jeg ved, jeg nok skal klare det. Det værste er at se familien få beskeden, siger Lars Høgh i interviewet.
Kræften spøger stadig hos TV-lægen: Pletter på lungen
Artiklen fortsætter under billedet...
Smukke Josefine Høgh, som skal giftes med TV 2-værten Lasse Sjørslev, er datter af Lars Høgh (Foto: Kaspar Wenstrup)
I gennem hele interviewet kan man mærke, at familien betyder meget for den gode Lars Høgh, som nu går i gennem endnu et kræftmareridt.
Den afholdte fynbo er gift med sin kone Tine, og sammen har de datteren Josefine Høgh, som er sportsvært på DR samt sønnen Jonas.