Citybois-stjerne tiltalt for børneporno: "Jeg undskylder af hele mit hjerte"
Anthon Edwards Knudtzon fra Citybois skal fredag møde i Københavns Byret.
Her er den populære pop-sanger tiltalt for fire forhold, der drejer sig om at have sendt børnepornografisk materiale videre til andre.
Det viser sagens anklageskrift, som SE og HØR har fået aktindsigt i.
Det fremgår af anklageskriftet, at sangfuglen, der blev kendt i hele landet, da han var med i X-Factor, sendte den ene af de to videoer første gang den 30. juli 2015 over Messenger.
Anthon har ikke tidligere haft lyst til at udtale sig overfor SE og HØR om sagen, men nu tager han bladet fra munden i et opslag på sin Instagram.
Her fortæller Anthon, at han var ung og naiv.
"I 2015 gik jeg i 9. Klasse og var 16 år, her videredelte jeg to videoer uden at tænke over det til to af mine klassekammerater. Jeg var ung og naiv og tænkte ikke over konsekvenserne eller hvad der var rigtigt eller forkert," skriver stjernen.
Anthon skriver ligeledes i opslaget, at han ked af, hvad han gjorde som teenager.
Og så håber sangeren, at sagen kan være præventiv for andre unge, der overveje at dele samme slags videoer.
"Jeg undskylder af hele mit hjerte, og jeg håber at denne sag trods alt kan være med til, at man tænker mere over konsekvenserne ved at videredele videoer," afslutter stjernen.
Det fremgår af anklageskriftet, at sangfuglen, der blev kendt i hele landet, da han var med i X-Factor, sendte den ene af de to videoer første gang den 30. juli 2015 over Messenger.
På dette tidspunkt var sangeren kun 16 år gammel.
Københavns Politis Anklagemyndighed oplyser til SE og HØR, at den unge mand er blevet tiltalt for at dele videoerne fra Umbrella-sagen.
Sagen begynder i morgen, hvor SE og HØR vil være til stede i retten.
Se oplsaget nedenunder: