Krimi25. oktober 2019

Citybois-stjerne i retten: Her er dommen

Anthon Edwards blev idømt 20 dages betinget fængsel.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2019-10-22_17_45_11-billeder.png
 Foto: Aller Media

Ungsomsstjernen Anthon Edwards Knudtzon, der er den ene del af duoen Citybois, skulle fredag møde i Københavns Byret.

Den 20-årige sanger var tiltalt for at have delt to videoer med børnepornorgrafisk indhold. Sagen er en del af den meget omtalte "Umbrella-sag", hvor der er over 1000 sigtelser.

Dommeren og de to domsmænd var ikke lang tid om at finde frem til en afgørelse i sagen. Efter 30 minutters votering kom dommeren pludselig ind i retssalen. Dommeren læste dommen op, uden alle var kommet tilbage i retslokalet.

Artiklen forsætte under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/kronprinsen_paa_skanderborg_5.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Citybois består af Thor Farlov og Anthon Edwards Knudtzon. Thor Farlov var ikke i retten for at støtte sin faste makker. Foto: Thomas Laursen

Kun SE og HØR var tilstede.

Anthon Edwards Knudtzon blev idømt 20 dages betinget fængsel.

Han blev kendt skyldig i tre af sagens fire forhold. Dommeren fandt ikke bevis for sagens fjerde forhold, som han blev frikendt for. Dommen blev gjort betinget, hvilket betyder, at sangeren ikke skal afsone sin straf.

Dommeren forklarede, at der er en prøvetid på et år, hvilket betyder, at hvis stjernen begår ny kriminalitet inden for et år, så skal han afsone denne dom.

UMBRELLA-SAGEN

Sagen går tilbage til 2015, hvor en ung pige blev optaget i en meget ydmygende og blufærdighedskrænkende video. Optagelserne blev lavet på en privatadresse i Nordsjælland og er blevet kategoriseret som børneporno, fordi pigen på videoen var under 15 år.

Det var to drenge, der startede med at dele det ydmygende materiale. De fik begge bøder på 2.000 kroner for distribution af børneporno i 2016.

Videoen er siden blevet spredt på flere sociale medier og nåede ud til flere tusinde mennesker.

Politiet har ind til videre rejst sigtelser mod mere 1.000 personer for at have delt det børnepornografiske materiale til venner og bekendte via Facebook og Messenger.

Anthon Edwards Knudtzon blev meget påvirket af dommen. Han faldt sammen i stolen og kiggede ned i gulvet.

Dommeren fortalte ham, at han sammen med sin advokat lige kunne snakke om afgørelsen.

De to gik ud af retssalen sammen med sangerens far. Efter ganske kort tid kom de ind i retssalen igen. Denne gang kunne man se, at Anthon Edwards Knudtzon var meget berørt og havde røde kinder.

- Min klient modtager sin dom, fortalte Citybois-stjernens advokat.

Dermed blev der sat punktum i sagen.

SE og HØR spurgte sangeren bagefter, om han havde en kommentar til dommen.

Han kiggede ned i gulvet og rystede på hovedet og sagde:

- Nej.

Stjernens manager var hurtig til at reagere.

- Vi har ikke nogen kommentarer til dommen, og der vil ikke komme mere fra vores side, sagde han.

Kort efter forlod han retssalen sammen med sin advokat, far og management. De gik ud af en bagdør i retslokalet, der fører ud af en bagindgang til retten.

Erstatning

Bistandsadvokaten for de to forurettede i sagen havde søgt erstatning på 50.000 og 1000 kroner til henholdsvis hver af de to.

Dommeren idømte Anthon Edwards til at betale 5000 og 1000 kroner i erstatning.

Der var en glad anklager, der kort efter dommen fortalte til SE og HØR, at det var en dom.

- Det var det jeg påstod i sagen, jeg er meget tilfreds med dommen, fortalte anklager Yasmin Jensen til SE og HØR.

Torsdag aften valgte TV 2 at aflyse en planlagt koncert med stjerne-duoen, der skulle have optrådt til det store "Knæk Cancer" show.

Sponsoreret indhold