Ex on the Beach28. oktober 2019

Ramt af sjælden sygdom: "Ex on the Beach"-stjerne bundet til kørestol

”Ex on the beach”-deltageren Sara Run Isafold fortæller nu, at hun i to år var lænket til en kørestol som følge af en sjælden sygdom

I dag er der masser af fest, farver og fart over 20-årige Sara Run Isafold.

Men sådan var det ikke, da ”Ex on the beach”-deltageren var barn.

Her var hun i to år lænket til en kørestol, efter hun blev diagnosticeret med en sjælden sygdom.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/eotb_dag2_002738_sara.jpg
 Foto: Discovery/Nicolas Tobias Følsgaard

I dag er Sara Run Isafold gående igen. Foto: Discovery/Nicolas Tobias Følsgaard

Det fortæller reality-deltageren i sin seneste video på YouTube:

- Da jeg gik i 0. klasse, der fik jeg konstateret Calvé-Perthes.

- Det er en hoftesygdom, som gør, at din hofteknogle smuldrer og fader away. Så jeg haltede meget og havde rigtig meget ondt, fortæller Sara Run Isafold i videoen.

Fakta om Calvé-Legg-Perthes sygdom

- Er en hoftesygdom hos børn, hvor blodforsyningen til hoftehovedet ophører

- Sygdommen medfører smerter og tiltagende stivhed i hofteleddet

- Behandles med aflastning og fysioterapi og evt. operation, hvis det skønnes nødvendigt

- Hvert år får ca. 1 af 1.200 børn denne sygdom, det vil sige ca. 50 nye tilfælde per år.

Kilde: Sundhed.dk

Da hun tog til lægen, fik hun først at vide, at der var tale om vokseværk. Men smerterne fortsatte – og under en ferie på Island blev det for alvor slemt.

- Jeg havde sindssygt ondt i mit ben. Så vi tog til læge, og jeg fik taget scanninger, og det var altså hoftesygdommen, fortæller ”Ex on the beach”-deltageren.

Behandlingen af sygdommen er først og fremmest ro og aflastning af hofterne. Det havde store konsekvenser, forklarer den unge reality-deltager:

- Det vil sige, at jeg skulle sidde i kørestol i to år af mit liv fra 0. til 2. klasse, og hvis jeg ikke sad der i den kørestol, ville jeg komme til at halte i dag. Det var en katastrofal barndom, kan man sige, for jeg kunne ikke rigtig lege med de andre børn, så det var lidt nederen, fortæller Sara Run Isafold, der heldigvis har det godt i dag.

Sponsoreret indhold