Kendte30. oktober 2019

Dodo & The Dodos-stjerne er død

Guitaristen Steen Christiansen er død i en alder 68 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-506182.jpg
 Foto: Martin Høien

Dodo & The Dodos-guitaristen Steen Christiansen er død.

Det skriver bandet på deres Facebook-side.

- Kære Fans, Venner og Kollegaer. Vi er i chok ! Her til eftermiddag har vi mistet vores gode ven, guitarist og musikalske legekammerat gennem over 30 år, Steen Christiansen, skriver bandet på Facebook, hvor de har lavet en lille video med deres guitarist.

Samtidig fortæller de, at han havde kæmpet med sygdom.

- Han var syg i en længere periode, men vi håbede hele tiden på at han ville komme tilbage til os og scenen igen, som han kortvarigt gjorde, da vi spillede sammen den sidste gang på SMUKfest. Vi kommer til at savne hans guitar, hans stemme og hans begejstring, men hans sange vil blive spillet og husket for altid.

Artiklen fortsætter efter opslaget

Steen Christiansen var en af bagmændene bag VM-sangen "Re-Sepp-Ten", der blev udgivet i forbindelse med VM i Mexico i 1986.

Han er også ophavsmand til sange som "Vågner i natten", "Pigen med det røde hår" og "Sømand af verden".

Steen Christiansen har i løbet af sin karriere komponeret musik til alverdens tv-programmer, reklamer og skrevet sange for andre kunstnere.

Han blev 68 år gammel.

Sponsoreret indhold