Krimi30. oktober 2019

Paprika Steens søn dømt

Skuespiller Otto Leonardo Steen Rieks fik onsdag frakendt retten til at køre bil i tre år og seks måneder plus en bøde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/paprika_steen_m_soen_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Der var ikke noget stort smil på læben, da Otto Leonardo Steen Rieks mødte op i Københavns Byret onsdag formiddag.

Den 19-årige skuespiller var tiltalt for i påsken sidste år at have kørt bil med alkohol og stoffer i blodet – endda uden kørekort. På det tidspunkt var han bare 17 år gammel.

Otto Steen Rieks er søn af den populære skuespillerinde Paprika Steen og filmproducer Mikael Rieks.

Artiklen forsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/otto_steen_rieks.jpg
 (Foto: Instagram (Paprika Steen))

Otto Leonardo Steen havde sin far med i retten. Foto: Privatfoto

Med korslagte arme og iført mørkt tøj tog den unge mand plads foran dommeren i det lille retslokale i Københavns Byret.

Inden sagen kunne gå i gang, forsøgte den unge mands beskikkede forsvarsadvokat at få nedlagt et navneforbud og referatforbud i sagen. Efter kort betænkningstid valgte dommer Rikke Ekholm Møllgaard at lytte til den protest, der kom fra SE og HØR, der som den eneste repræsentant fra pressen, var tilstede.

Hun afviste forsvarerens anmodninger.

Det tog heller ikke lang tid, inden der blev afsagt dom i sagen.

- Thi kendes for ret, sagde dommeren, inden dommen blev læst op.

Og det blev en dyr køretur for den unge kendissøn.

Han blev idømt en ubetinget dom på tre år og seks måneder, hvor han ikke må erhverve sig et kørekort. Han fik også en bøde på 12.500 kroner og skal samtidig betale sagens omkostninger på 2.500 kroner.

Otto Steen Rieks valgte i samråd med sin far og advokat at udbede sig betænkningstid i forhold til, om de vil anke dommen eller modtage den.

Kokain og sprut

Inden dommen blev afsagt, førte anklageren bevis for, at Otto Steen Rieks, der har medvirket i flere film, havde en alkoholpromille på 0,8.

Han blev stoppet skærtorsdag 29. marts 2018 klokken 07.40.

Artiklen forsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20181107-bs-_30r7726_preview.jpg

Familien samlet på den røde løber filmen "Den tid på året". Filmen er instrueret af Paprika Steen og Otto Steen Rieks medvirker. Foto: Birger Storm

Men det var ikke det eneste, den unge skuespiller havde kørt indenbords. En blodprøve viste nemlig, at han også havde spor af kokain i blodet, da han kørte ned ad Nørrebrogade.

Anklageren spurgte den tiltalte, hvem der ejede bilen.

- Det var min fars bil, og han vidste ikke, at jeg tog den. To af mine venner var med i bilen, forklarede Otto Leonardo Rieks.

Opbakning fra mor

Med sig i retten havde den unge kendis kun sin far, der på forsvarsadvokatens forespørgsel fik lov til at vidne.

Her forklarede Mikael Rieks, at hans søn havde mistet muligheden for at få to jobs. Det mente faren skyldtes, at sønnen ikke kunne tage et kørekort i den periode, hvor familien måtte vente på en dom.

- Vi har ventet i rigtig lang tid på den her dom (halvandet år, red.) det syntes jeg ikke er retfærdigt. Og det bør blive taget med i overvejelserne om en eventuel straf, sagde Mikael Rieks i retten.

Paprika Steen var ikke tilstede i retten, da hun tidligere har forklaret til SE og HØR, at hun ikke ville påføre sønnens sag yderligere opmærksomhed.

I stedet valgte den kendte skuespillerinde at lave et opslag på Instagram.

’Elsker elsker elsker’, skrev skuespillerinden til to billeder af sønnen på det sociale medie.

Artiklen forsætter under billedet...

Familien forlod kort efter dommen retssalen.

’Dum og utilgivelig fejl’

Til SE og HØR har Otto Leonardo tidligere forklaret, at han er meget ked af sine handlinger.

- Jeg indrømmer, at jeg har begået en dum og utilgivelig fejl, som jeg dagligt har fortrudt.

- Der er ingen forklaringer for, hvorfor jeg gjorde det, ligesom der heller ikke er nogen gode og brugbare undskyldninger, som kan retfærdiggøre min egen dumhed. Det var den værste lærestreg, man overhovedet kan forestille sig og jeg må nu tage konsekvenserne, lød det fra den unge skuespiller, der har medvirket i to af morens film.

Skuespillerkarrieren har han indtil videre sat på pause.

I stedet arbejder den 19-årige kendissøn som bartender og drømmer om at blive sommelier eller kok.

Sponsoreret indhold