Krimi30. oktober 2019

"Jeg forsøgte at gribe fat i hende, men det var for sent"

En britisk mand har fortalt om den hjerteskærende dag tilbage i april, hvor hans kæreste mistede fodfæstet og styrtede i døden fra en klippe
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/hannah2.jpg
 (Foto: Privat)

En britisk mand har genfortalt, hvordan han desperat forsøgte at redde sin elskede kæreste – for sekunder senere blot at se til i rædsel, at hun styrtede i døden.

Adam Stanaway har ifølge det britiske medie Mirror fortalt, hvordan han den 22. april så sin elskede kæreste, Hannah Lowe, styrte 18 meter i døden fra en klippe i det såkaldte Kinder Scout i det centrale England.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/hannah2.jpg
 (Foto: Privat)

Hannah var en erfaren klatrer. Foto: Privat

- Hannah vendte sig om og mistede fodfæstet på stenene. Jeg vendte mig om for at gribe fat i hendes taske, men jeg nåede det ikke i tide.

- Jeg spejdede efter hende, men jeg kunne ikke se hende, for mit syn er ikke så godt. Jeg råbte efter Hannahs mor, og hun skyndte sig over. Vi forsøgte at komme ned, men vi måtte gå tilbage, fortæller Adam Stanaway i dag ifølge Mirror.

Omkring en halv time senere blev Hannah Lowe fundet død ved et vandfald.

29-årige Hannah Lowe var en erfaren klatrer, og hun havde inden den tragiske ulykke vandret i flere af Englands mest kendte og udfordrende områder.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/hannah3.jpg
 (Foto: Privat)

Adam forsøgte uden held at gribe fat i Hannah, da hun gled. Foto: Privat

Den 22. april var hun sammen med sin kæreste og mor på en mere afslappet tur gennem Peak District.

Efter tre timers vandring nåede trioen toppen af Kinder Scout, hvor de sammen delte en frokost, inden Hannah og Adam begav sig et stykke væk for at sidde og hygge-snakke lidt.

- Vi var begge meget glade, for vi skulle købe vores første hus sammen den næste dag, hvilket også var min 30-års fødselsdag. Vi var der kun nogle få minutter, og så rejste vi os, forklarer Adam.

Herefter mistede Hannah på tragisk vis fodfæstet og styrtede de omkring 18 meter i døden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/hannah4.jpg
 (Foto: Privat)

Hannah blev kun 29 år. Foto: Privat

Efter den tragiske ulykke delte Adam et billede på sin instagram-profil.

Til billedet, der viste ham sammen med Hannah, skrev ham:

- I dag mistede jeg min sjæleven, min partner-in-crime, min kæmpe sten. Ord kan ikke beskrive den smerte, jeg føler lige nu, men jeg er beæret over den tid, vi nåede at få sammen. Jeg vil bruge resten af mit liv på at gøre dig stolt og blive en endnu bedre person.

- Du løftede mig op og gjorde mig til den, jeg er, i mørke tider og i lyse stunder. Jeg vil elske dig for evigt. Sov sødt min elskede, indtil vi ses igen.

Sponsoreret indhold