Hovsa! Afslørede hospitalet lige, hvornår Kate føder?
Royalisterne i England er formentligt ekstra spændte i disse dage, for et billede af et parkeringsskilt foran St Mary's hospital i London har i den grad sat gang i rygterne: Føder hertuginde Kate lige om lidt?
Det skriver det britiske medie The Mirror.
Det kan måske undre de fleste, hvorfor netop et billede af en parkeringsskilt kan sætte gang i fødselsrygterne, men måske er der noget om snakken.
Billedet viser nemlig, at der netop er sket ændringer i parkeringsreglerne på St Mary's hospital. Ifølge parkeringsskiltet er årsagen "en særlig anledning" (kunne det mon være en royal fødsel?).
LÆS OGSÅ: Tillykke, prins George: Fylder et år
Det er dette skilt, der har fået rygterne til at svirre
LÆS OGSÅ: Kate og William i sorg: Holder pause i rundrejse (link fjernet)
Fra den 15. til den 30. april skal andre fødende eller besøgende ved fødegangen på St Mary's hospital finde alternativ parkering, for her er store dele af parkeringspladsen lukket.
Hospitalet er tilmed det samme hospital, hvor hertuginde Kate nedkom med parrets første barn, sønnen George. Han kom til verden 22. juli 2013 kl. 17:24 dansk tid
Det engelske kongehus oplyste i oktober sidste år, at det nyeste skud på den royale stamme vil melde sin ankomst i april næste år. Om det så bliver mellem den 15. og 30. april, får vi at se.
Det er i hvert fald afsat parkering.