Kendte1. november 2019

Efter Umut-exit: Silas Holst går til angreb

Umut Sakarya chokerede i går hele Danmark, da han valgte at trække sig fra "Vild med dans" pga. onde kommentarer på de sociale medier. Nu går dansekollegaen Silas Holst til angreb
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190718_mr_silas_011_0.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at kendiskokken Umut Sakarya i går valgte at trække sig fra "Vild med dans".

Årsagen til det pludselige exit er, at han ikke længere kunne håndtere de mange onde kommentarer på de sociale medier, som han fik af utilfredse seere.

- De negative kommentarer på de sociale medier er simpelthen gået hen og blevet for meget for mig. De startede med personlige svinere som intet havde at gøre med dansen, underholdningen og det sjove. Den sidste dråbe som fik glasset til at flyde over var at disse mennesker er begyndt at svine mit hjertebarn Guldkroen til, helt uden filter, skrev Umut i et længere opslag på sin Instagram-profil.

Sidenhen er den flæskeglade latterspreder blevet mødt af en massiv opbakning fra nær og fjern. Og nu tager dansekollegaen Silas Holst også bladet fra munden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191004_hjp2321.jpg
 Foto: Hanne Juul

Umut dansede med skønheden Jenna Bagge, indtil han altså i går valgte at trække sig fra TV 2-ballet (Foto: Hanne Juul)

- Grunden til Umut trækker stikket er endnu mere trist. At voksne mennesker angriber ham og mobber ham i en al for voldsom grad med trusler om boycot og meget andet, er simpelthen ikke acceptabelt. At folk har mange meninger om dette program og lever sig ind i det, er kun vidunderligt. Men at nogle voksne mennesker (gudskelov kun en brøkdel) ikke bare kan lade det gå hen over deres hoveder, hvis/når de ser par, de ikke kan lide, forstår jeg ikke, skriver Silas på sin Instagram-profil.

Pædofile svin

Den dygtige danser har selv oplevet, hvordan de sociale medier kan vise sig fra den værste side, når folk med for lidt at lave i lavet får et tastatur og en internetforbindelse i hånden.

- Tonen er hård - for hård. Jeg er selv i denne sæson blevet kaldt alt lige fra “Pædofile svin” (som altså ikke er det samme som at være homoseksuel, Jørgen Hansen) til at der er blevet skrevet “Fuck af, danse-bøssesvin!”, på taget og hen over ruderne på min bil. Vi gør det altså allesammen i forsøget på at underholde seerne. Ikke for at pisse nogle af. Håber af hele mit hjerte, vi kommer tilbage til at være et samfund, der vender tommelfingeren opad, når vi støder på folk/holdninger, der er anderledes end os selv og vores egne, istedet for vi bruger den midterste finger, raser Silas, som i denne sæson er vendt tilbage til "Vild med dans" efter et par års pause.

Artiklen fortsætter under billedet...

Umut, som altså ikke længere skal fyre den af på hele Danmarks dansegulv, har udover støtten fra Silas Holst også fået opbakning fra flere kendte danskere.

Blandt dem er Morten Kjeldgaard, Sarah Grünewald og Lene Beier. Derudover har Instagram-kongen Anders Hemmingsen også vist sin støtte til den populære kok.

I videoen her kan du finde ud af, hvad Umut frygtede, inden han indtog dansegulvet:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold