Christiane og Sarah kommer med opsang i "Vild med dans"
Christiane Schaumburg-Müller og Sarah Grünewald kom med en opsang til danskerne, da de fredag aften bød velkommen til "Vild med dans".
Det sker, efter Umut Sakayra torsdag valgte at trække sig fra "Vild med dans".
Begrundelsen var, at han havde fået nok af de mange ubehagelige kommentarer på de sociale medier.
Og det var altså derfor, at Sarah og Christiane mente, at der skulle en opsang til.
- Presset over negative kommentarer på sociale medier blev for meget. Men vi håber, hans valg vil stå som en påmindelse til alle, der taler grimt om andre på nettet, lød det fra Christiane Schaumburg-Müller, der blev suppleret af Sarah Grünewald:
-I den anden ende sidder altid en person med rigtige følelser og læser med. Husk på det, inden du trykker “send”.
Artiklen fortsætter efter billedet
Umut Sakarya valgte torsdag at trække sig fra "Vild med dans". (Foto: Hanne Juul)
Umut lukker i: Fester med "Familien fra Bryggen" i stedet
Det var på sin instagram-profil og Facebook-profil, at Umut torsdag eftermiddag annoncerede det uventede og pludselige exit.
Her begrundede kokken sit exit med, at det hele var blevet for meget.
Derfor har Linse ikke været inde og se Mikkel danse
- Jeg er virkelig ked af at skulle opleve hvordan ‘voksne mennesker’ opfører sig på sociale medier, når de ser en glade dreng, som ikke rigtig passer ind i deres virkelighed, skrev Umut blandt andet.
- Jeg har haft det skidt med det fra starten af, hvilket jeg også tidligere udtrykt og jeg har prøvet på at få dem til at forstå det bare er et underholdningsprogram hvor vi skal have det sjovt, men det hjalp desværre ikke.
På grund af Umuts overraskende exit, er der ingen, der skal forlade "Vild med dans" fredag aften.