Kendte2. november 2019

Solange Knowles skal skilles

Sangerinden Solange er gået fra gemalen Alan Ferguson
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megar26623_5.jpg
 Foto: MEGA

Efter fem års ægteskab skal Solange Knowles skilles.

Det afslører hun på Instagram.

Sangerinden har været gift med gemalen Alan Ferguson siden november 2014, men nu er forholdet altså lagt i graven.

- For 11 år siden mødte jeg en fænomenal mand, der ændrede mit liv. Tidligere i år blev vi separeret og gik hver vores vej, skriver Solange.

Samtidig slår hun fast, at det egentlig ikke er nogens ret at få at vide, hvordan hendes personlige liv er, men at hun føler, at det er en nødvendighed at komme med opdateringen, så hun kan være tro mod sig selv.

Artiklen fortsætter efter billedet

Solange og Alan blev gift den 16. november 2014 i New Orleans.

Her havde parret inviteret mere end 100 gæster til at overvære ceremonien.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/megass4752231_001.jpg
 Foto: MEGA

Solange og eksmanden Alan Ferguson. (Foto: MEGA)

33-årige Solange Knowles udgav tidligere i år albummet "When I get home".

Hendes musik har flere gange ført hende til Danmark, hvor hun har givet koncerter. Til næste sommer er hun igen at finde i landet, når hun skal optræde på festivalen Heartland.

Sponsoreret indhold