
Nicklas Bendtners vilde druktur: Sked i bukserne og kørt hjem i trillebør

Siger man Nicklas Bendtner, siger man helt automatisk også skandaler, drukture og vilde historier.

Netop vilde historier er der formentlig rigeligt af i den tidligere topangribers nye bog "Begge Sider".
Ekstra Bladet har fået et uddrag af den længeventede bog, som udkommer i morgen den 5. november.
Her lægger Bendtner bestemt ikke skjul på, at han i sine yngre dage var ekstremt glad for alkohol og vilde fester.

Ikke en joke: Bendtner taler ud
Artiklen fortsætter under billedet...

Nicklas Bendtner skiftede i sommers til FCK (Foto: Jesper Sunesen)
I bogen fortæller den nuværende FCK-spiller, at han få dage sin første landskamp var så fuld, at han ingenting kan huske fra aftenen, hvor han var til en fødselsdagsfest, skriver Ekstra Bladet.

Pas på, København: Bykongen Bendtner
Til festen drikker Bendtner ikke det store, men pludselig bliver han udfordret til at tømme en falske Fisherman. Og det gør den høje angriber.
- Alt herfra er noget, som jeg har fået fortalt: At jeg besvimer og bliver løftet over i en trillebør. At nogle af drengene kører mig til Otto Liebes Allé, hvor min 14-årige lillebror åbner, afslører Bendtner og fortsætter:
- At mine forældre ikke er hjemme. At jeg bliver båret op til toilettet ovenpå og efterladt med Jannick. At jeg er så langt væk, at jeg både skider i bukserne og brækker mig ud over det hele.

Bendtner hjem til Danmark: Savnede sin søn
Artiklen fortsætter under billedet...

Bendtner bruger ikke længere tiden på at blive fragtet stangstiv rundt i en trillebør. Nu står den på familietid i biografen med sønnen Nicholas og kæresten Philine Roepstorff (Foto: SE og HØR)
Absolut intet kan amagerdrengen huske fra den vilde aften. Dagen efter skal han møde til sin første landsholdssamling - heller ikke den husker Nicklas meget af.
Ifølge Ekstra Bladet skriver Bendtner videre i bogen "Begge Sider", at han ikke kan huske det store fra sin første træning med landsholdet heller.
"Begge Sider" udkommer i morgen den 5. november, hvor Nicklas Bendtner uden tvivl vil komme med flere vilde afsløringer.

Se billedet: Bendtners eks poserer topløs
Se Nicklas Bendtner ankomme til retten:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube