Nicklas Bendtner til homofest som 16-årig: Måtte skjule sig i klædeskab

- Jeg er ikke utilpas længere og fornemmer godt, at jeg har oplevet noget, som de færreste på min alder kommer i nærheden af. Det er fedt.

Sådan slutter Nicklas Bendtner en af sine mange skøre og vilde oplevelser, som han fortæller om i sin nye selvbiografi ”Begge sider”.

Denne vilde episode fandt sted, da boldbissen var bare 16 år gammel og på vej til en ægte VIP-fest på det såkaldte The Shadow Lounge i London.

I bogen fortæller Nicklas Bendtner, at han aldrig havde været på en bar eller et diskotek, der var så vildt – både hvad angik indretning og gæster:

- Først tror jeg, at vi er havnet midt i en udklædningsfest. Flere af kvinderne er i balkjoler, og mange har hatte på. Nogle af mændene er i bar overkrop og har fjerboa på, skriver Nicklas Bendtner i sin nye bog, før han tilføjer, at der så pludselig stod en flot pige:

- Jeg tænker, at jeg hellere må bage lidt på hende. Vi falder i snak i baren, og det går egentlig meget godt med det. I hvert fald hvis jeg selv skal sige det. Men så, midt i det hele, mærker jeg en hånd glide langsomt ned ad min underarm. Til sidst fletter vi fingre. Først dér opdager jeg, at det ikke er pigen, jeg holder i hånden. Det er fyren, der ligner Joey. Nu fatter jeg det endelig. The Shadow Lounge er en homoklub. Jeg ved ikke, hvordan man tackler den slags, så jeg saver mig midt over, fortæller Nicklas Bendtner i sin bog.

Den enorme mængde alkohol gør, at Bendtner først kommer til sig selv lidt senere. På det tidspunkt befinder han sig i en lejlighed til efterfest. Og her er stemningen stadig noget atypisk, bemærker en fuld Nicklas Bendtner, der både kaster op i vasken, mens han bliver nusset på ryggen. ”Hvad skal det ikke ende med?”, spørger Nicklas Bendtner i sin bog.

- Jeg sniger mig ind på et soveværelse og finder en dyne, som jeg får viklet mig ind i – det er tænkt som en slags panser, hvis nogen vil gramse videre, mens jeg sover. Derefter åbner jeg et stort klædeskab og lægger mig oven på skoene, skriver Nicklas Bendtner.

Da han vågner, er det blevet morgen, og den unge fyr lister frem fra sit skjul. Han møder de andre i selskabet, der viser sig at være ganske ufarlige og rare:

- Spørger, hvor jeg blev af, og om jeg stadig har det skidt. ”Slet ikke”, svarer jeg. ”Men tak, fordi du spørger”, fortæller Bendtner i sin bog, før han til slut konkluderer, at han vist har været vidne til noget ganske fedt:

- Jeg er ikke utilpas længere og fornemmer godt, at jeg har oplevet noget, som de færreste på min alder kommer i nærheden af. Det er fedt.