Kendte5. november 2019

Bro byder tavsheden efter bruddet med Elina

"Sydpå"-sangeren Bro og "Paradise Hotel"-deltageren Elina Dahl bekræftede i går, at de ikke længere er kærester. Nu åbner hitmageren med det borgerlige navn Kevin Andreasen op om bruddet for første gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190325_dm_paradise_premiere_031.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

En lang række rygter og spekulationer fik i går en ende, da Bro og "Paradise Hotel"-godten Elina Dahl bekræftede, at de er gået fra hinanden.

Nyheden kom på Elinas Instagram-profil, hvor hun samtidig knyttede et par ord til det hårde brud, som flere mener har været undervejs længe.

- Jeg får mange beskeder om det, endda haft personer jeg slet ikke kender, der har ringet mig op og spurgt. Så her har i et fælles svar, for jeg vil gerne have, der ikke er nogen forvirring omkring det. Jeg fik bare mine øjne op, forklarede den smukke paradiso i går.

Siden da har der været helt stille fra Bros side, som indtil nu ikke har sagt noget offentligt om bruddet fra Elina, som han nåede at være kærester med i halvandet års tid.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/dma_2019_tsl_20191017_0114_0.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Bro og Elina virkede ellers lykkelige, da de for nyligt ankom sammen på den røde løber til DMA 2019 (Foto: Thomas Laursen)

Nu tager den populære sanger dog bladet fra munden og fortæller ærligt om, hvordan han har det efter bruddet.

- Jeg har fået 1000 beskeder, hvor folk spørger, om jeg er okay efter det, der er sket med mig og E (Elina red.) Selvfølgelig er man ikke okay, når man ikke er sammen længere. Man tager en facade på, så man virker glad, selv om ikke rigtig er det, siger Bro i en story på sin Instagram-profil.

Har det skidt

Med mere end 120.000 følgere på Instagram har Bro en enorm fanskare, hvilket man også ser til hans koncerter. Og det er altså på baggrund af beskeder fra hans mange fans, at hitmageren nu åbner op.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/screen_shot_2019-02-10_at_09.47.01.png
 Foto: Thomas Laursen

Bro og Elina mødte hinanden på "Paradise Hotel" tilbage i 2018, hvor hun var deltager, og han gæstede hotellet for at optræde med titelsangen "Sydpå" (Foto: Thomas Laursen)

- Man vil gerne have folk til at tro, at man er glad, mens man i virkeligheden har det rigtig skidt. Man er ikke helt okay, men livet går videre på et tidspunkt, fortæller Bro ærligt.

Selv om man i den situation, som Kevin og Elina er i lige nu, godt kan have lyst til at råbe og skrige af den anden, vælger Rødovre-fyren at tale pænt om sin nu tidligere kæreste.

- Jeg håber det bedste for hende, for selvfølgelig skal hun have det godt igen, slutter Bro af.

Se det sidste interview, Bro og Elina gav som par til DMA 2019:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold