Festglade Bendtner afpresset af gravid
Han var bare en ung teenageknægt, da han blev sendt til en af verdens største fodboldklubber i en af verdens største byer. Og som så mange andre teenagedrenge fik Nicklas Bendtner smag for at feste. Det lægger den lange angriber slet ikke skjul på i sin nye bog, "Begge sider".
Inden han afsluttede 9. klasse hjemme i Danmark, havde han haft sex med fem af klassens piger, og som 16-årig fodboldelev i Arsenal fik han en på opleveren i Londons natteliv.
Her fester han igennem sammen med modedesigneren Alexander McQueen og giver den gas til udklædningsfest, der fortsætter hjemme hos en rig kinesisk mand. Midt i spruttågerne indser Bendtner dog, at det er en homo-komsammen, hans ven har taget ham med til, og hvor mændene bliver nærgående.
– Jeg sniger mig ind på et soveværelse og finder en dyne, som jeg får viklet mig ind i – det er tænkt som en slags panser, hvis nogen vil gramse videre, mens jeg sover. Derefter åbner jeg et stort klædeskab og lægger mig til at sove oven på skoene, fortæller Bendtner, der næste morgen gik hjem og ringede til sine forældre for at dele den skøre historie.
Artiklen fortsætter under billedet ...
En uge efter at han startede i Sunderland, befandt Bendtner sig i et værtshusslagsmål med en skotte i kilt, som han gav et kraftigt slag. – Han falder baglæns mod gulvtæppet, så kilten ryger op om maven på ham. Han er ægte skotte, ingen tvivl om det. Piercet i slanten og det hele. (Foto: Dan Mariegaard)
Bendtner Indrømmede alt
Da han senere lejes ud til Birmingham, bliver danskerens nye lejlighed brugt som bollerum og feststed for holdets andre spillere, når de vil lidt væk fra koner og kærester. Imens bruger Bendtner størstedelen af sin månedsløn på 400.000 kroner på byens stripklubber.
Da holdets træner kalder Bendtner til møde for at konfrontere ham med rygtet om, at han har været ude at fulde sig søndag, mandag, tirsdag og torsdag, har danskeren et svar klar.
Nicklas Bendtners store familiesorg: Min far tog vores penge
– Det er desværre ikke helt rigtigt, coach. Jeg var også i byen onsdag, forklarede den rapkæftede angriber til træneren, Steve Bruce.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Spritstiv har den langlemmede fodbold-badboy en gang sat sig ind på et casino. – Jeg er alt for fuld til at sidde med ved et bord. Så meget fatter jeg. Med rouletten er det noget andet, den kan jeg godt overskue. Rød, sort, rød, sort. Hvor svært kan det være? Efter halvanden time har jeg mistet 400.000 pund, fortæller Bendtner i "Begge sider". Nu er det norske Ståle Solbakken, der satser på Bendtner i FCK. (Foto: Jesper Sunesen)
Kort tid efter indgår Bendtner i et væddemål til flere tusind pund: Kan han score trænerens datter, Amy?
Nicklas Bendtner: Her er min fremtidsplan
Det lykkes, og amagerdrengen forelsker sig hovedkulds i skønheden, som bliver hans første kæreste. Alligevel morer han sig med andre piger, mens Amy passer sine studier i London.
Bryst-afpresning
Da Bendtner, single og et kendt ansigt i fodboldverdenen, vender tilbage til London, nyder han kvindernes opmærksomhed til fulde. Men det går også skævt for score-eksperten.
– En af pigerne, jeg har været sammen med, kommer tilbage og påstår, at jeg har gjort hende gravid. At det har en pris, hvis hun skal gøre noget ved det, fortæller Bendtner i bogen.
Nicklas Bendtner om forholdet til Caroline Fleming: Kærligheden døde den aften
Prisen var et par nye silikonebryster, som danskeren må punge ud til, efter at hun havde truet med at kontakte de britiske aviser.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Mens han dannede par med Caroline Fleming, ville Bendtner lære at drikke god vin. Så han inviterede en sælger med hjem og købte ind for næsten to millioner kroner saftig drue. (Foto: Martin Stenning)
Så sent som sidste år, da Bendtner blev vraget til den danske VM-trup, kastede kvinderne sig i grams.
– En bloggerpige, som jeg aldrig har mødt "in real life", inviterer mig på ferie til Caribien med alt betalt. Ellers tak. "There's no such thing as a free lunch", som de siger i London. Slet ikke, hvis man hedder Nicklas Bendtner. Det tog sin tid, men så meget har jeg da lært. På den hårde måde, fortæller den voldsdømte fodboldspiller.
Nicklas Bendtners vilde druktur: Sked i bukserne og kørt hjem i trillebør
Læs meget mere om Bendtners vilde afsløringer i "Begge sider" i denne uges SE og HØR, der er på gaden.