CAROLINE FLEMING: SKAL SKILLES

Lykken var alligevel ikke så lys og renskuret, som Caroline Fleming gav udtryk for, da hun i sommer var hovedperson i TV2-serien "Baronessen". Kilder tæt på familien fortæller, at det har knirket længe mellem hende og ægtemanden, Rory Fleming.
Midt i oktober skulle overensstemmelserne være eksploderet, og den 32-årige ejer af Valdemars Slot på Tåsinge er flyttet i lejlighed i London med parrets to børn, Alexander på tre år og Josephine på et år.
Allerede inden datterens fødsel gik parret angiveligt i parterapi i et forsøg på at redde forholdet. Men forgæves, som det ser ud nu.
Seks uger i træk hen over sommeren tegnede Caroline Fleming ellers et glansbillede af sig selv i "Baronessen" som verdens lykkeligste familiemor. I periferien sås af og til en vrangvillig Rory Fleming, som tydeligvis ikke brød sig om fruens TV-stunt. Måske har vi nu forklaringen på hans modvilje.
Læs mere i ugens SE og HØR