Bubbers turbulente ægteskab: Ballade i badekarret
Meyer-familien er ramt hårdt af den voldsomme afsløring fra morfar Bubber om, at han skal være far — og moderen er en anden end hustruen gennem 29 år, Christina "Ibsen" Meyer.
Det er dog ikke første gang, at der har været en anden kvinde i tv-ikonets liv.
I 1991 endte Bubber i en hotelseng med en ungarsk ballerina fra Cirkus Arena, som han turnerede landet rundt med, kort tid efter at fruen havde født parrets første barn, Sofia.
— Det var selvfølgelig dumt og risikabelt at tage på hotel og risikere at blive genkendt. Virkelig dumt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ibsen og Bubbers første date endte på sofaen i tv-værtens hjem. — Og det var ikke uden konsekvenser. Vores datter Sofia blev simpelthen undfanget på min ekskærestes sofa, fortæller Bubber i sin bog, "Bare Bubber". Parrets første indskydelse var, at det var for tidligt at få børn. De nåede dog at ombestemme sig og giftede sig kort tid efter. (Foto: Ulla Aue)
Efter nogle dage blev jeg ringet op af nogle venner, der også kendte "Ibsen":
Min affære med ballerinaen var blevet opdaget, fortæller han i bogen "Bare Bubber" fra 2011.
"Ibsen" spyttede på elskerinden
Fordi han var blevet opdaget, fortalte Bubber alt til konen, som efter lidt betænkningstid tilgav ham — indtil hun tilfældigt så ballerinaen og sprechstallmeisteren kysse før en optræden samme sæson.
Det kostede en syngende lussing på stedet til Bubber, der måtte fortsætte showet.
— Da de ungarske ballerinaer kom på med deres nummer, kunne jeg se, der var noget galt. Efter nummeret var der stor tumult ude bagved, hvor ballerinaens veninder stod i en ring om hende.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Siden 80'erne har Bubber været børnenes favorit — og selv kan han nu se frem til at få nummer fire af egen avl. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Det viste sig, at "Ibsen" på sin vej ud havde spyttet hende i ansigtet. Det er klart, hun var sur. Ballerinaen var også sur. Alle var sure, og jeg ville bare godt have, at alle var glade.
Selvfølgelig var jeg et kæmpe fjols, mindes Bubber om fadæsen, som alligevel endte med konens tilgivelse.
”Bubbers badekar”: Tæt på lukning
Det krævede blot en lille pause i forholdet, før familien var samlet igen.
Og Bubber fortsatte endda som konferencier i cirkus frem til 1997.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det 29 år lange ægteskab kastede tre børn af sig, Oscar, 27, Laura, 24 og Sofia, 29, som for nylig gjorde Bubber til morfar. (Foto: Martin Høien)
Tvunget i terapi
20 år senere, i 2011, frygtede Bubber endnu en gang, at "Ibsen" forlod ham.
Denne gang var hun taget hjemmefra og havde bare efterladt en seddel, hvor der stod, at hun ikke kom tilbage, før han havde været hos psykolog.
Nu reagerer Bubbers kone
— Så jeg kan finde ud af, hvorfor jeg har været så fokuseret på mine egne behov, at jeg fuldstændig har overset hendes, fortæller Bubber i bogen.
Ønsket blev efterkommet, og endnu en gang vendte hustruen hjem igen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kort tid før de kunne fejre 30 år sammen, gik den ikke længere for parret, der tog på første date, efter Ibsen havde indspillet titelsangen til "Bubbers Badekar". (Foto: Lars H. Laursen)
Men efter de seneste eskapader med familiens tidligere barnepige Signe Rossing er det slut mellem sygeplejersken "Ibsen" og den kommende far til fire.