Kendte22. november 2019

Kræftfri Lasse Spangenberg: Var døden nær

– Det har været meget hårdt, siger den kendte kjoledesigner Lasse Spangeberg om sit cancerforløb.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lasse_spangeberg.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

- Jeg er jo mærket af det – men det er med at komme i gang og komme op på benene igen.

Den kendte kjoledesigner Lasse Spangenberg var hudløst ærlig, da han forleden var til premiere på den 37. udgave af Crazy Christmas Cabaret.

I sommer afslørede designeren, at han havde haft kræft og nu var blevet erklæret kræftfri.

– Det har været hårdt, vil jeg sige. Det har været meget hårdt. Men jeg lavede jo forestilling herinde (i Tivoli, red.) samtidig, og jeg har gudskelov haft en masse gode mennesker omkring mig – blandt andre Niels – til at støtte mig igennem det hele. Så vi håber det bedste, fortalte Spangenberg.

Hvilken kræftform der er tale om, holder han dog for sig selv.

– Det er bevidst sammen med mit PR-bureau, hvor vi først, når vi vidste, at jeg stadigvæk var her, valgte at holde det hemmeligt.

– Var det helt derude?

– Ja, det var det. Så vi har valgt at holde det hemmeligt, og det har jeg stadigvæk gjort. Nu er jeg her stadig, jeg overlevede, og det er godt.

– Det er der desværre nogen, der ikke gør.

Sponsoreret indhold