Kendte4. december 2019

Jay-Z fylder rundt: 50 og stinkende rig

Beyoncés rappermand Jay-Z kan snildt holde stor fødselsdagsfest den 4. december. Tidligere på året rundede formuen nemlig en milliard dollars.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jay_z_mega.jpg
 (Foto: MEGA)

Det er især som rapper, vi kender Jay-Z, 50, med det borgerlige navn Shawn Corey Carter, som slog igennem i 1996 med albummet "Reasonable Doubt".

Siden har han hittet med numre som "Empire State of Mind" (sammen med Alicia Keys), "Umbrella" (med Rihanna) og "Crazy in Love" (med hustruen, Beyoncé).

Gennem sin 30 år lange musikkarriere har stjernen udgivet 13 album.

MILLIARDÆR OG MULTITALENT

Han er en af de rigeste musikere i verden og kunne ifølge Forbes i sommer kalde sig dollarmilliardær som den første rapper nogensinde.

Det svarer til en formue på knap 6,8 milliarder kroner.

Det er dog ikke blot stjernens musikkarriere, der har gjort ham styrtende rig. Formuen er også tjent på baggrund af investeringer i blandt andet ejendomme, kunst, champagne, musikstreamingtjenesten Tidal samt underholdningsbureauet Roc Nation.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jay_z_mega5.jpg
 (Foto: MEGA)

Jay-Z har været gift med Beyoncé siden 2008. (Foto: MEGA)

Powerpar

Det er svært at sige Jay-Z uden også at sige Beyoncé, 38.

Sangfuglen har tidligere fortalt til Seventeen Magazine, at parret mødte hinanden, da hun var 18 år gammel. I 2001 begyndte de at date.

– Vi var først venner i halvandet år, før vi gik på dates, har den tidligere Destiny's Child-stjerne oplyst.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jay_z_mega6.jpg
 (Foto: MEGA)

Sammen har powerparret i alt tre børn, nemlig datteren Blue Ivy og tvillingerne Rumi og Sir. (Foto: MEGA)

I 2002 begyndte parret at arbejde sammen og udgav nummeret "03 Bonnie & Clyde", og året efter fulgte monsterhittet "Crazy in Love".

Lige siden har parret, der sagde ja til hinanden ved en privat ceremoni i april 2008, været blandt de mest berømte og magtfulde par i showbusiness.

Familiefar

På privatfronten kan verdensstjernen kalde sig far til tre.

I 2012 blev han og Beyoncé forældre for første gang, da datteren Blue Ivy kom til verden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jay_z_mega2.jpg
 (Foto: MEGA)

Blue Ivy Carter har i den grad arvet sin mor og fars musikalske talent. Kendisdatteren på blot syv år præsterede for nylig at komme på den prestigefyldte "Billboard Hot 100"-liste for sangen "Brown Skin Girl", som hun synger med på sammen med blandt andre sin mor, Beyoncé. (Foto: MEGA)

I 2017 fulgte tvillinger – en pige, Rumi, og en dreng, Sir.

Sammen trods utroskab

I 2017 indrømmede Jay-Z, at han havde været Beyoncé utro. Han begrundede utroskaben med sin hårde barndom.

– Du skal overleve. Og så går du i overlevelsestilstand, og når du gør det, hvad sker der så? Du lukker ned for alle følelser. Selv når det gælder kvinder, lukker du ned, og så kan man ikke nå hinanden. I mit tilfælde stikker det dybt. Og så begynder alting derfra: utroskab, sagde han til The New York Times.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jay_z_mega3.jpg
 (Foto: MEGA)

Jay-Z og Beyoncé til premieren på live action-udgaven af "The Lion King", som sidstnævnte blandt andet har lavet soundtracket til. (Foto: MEGA)

Til trods for utroskaben er parret stadig sammen den dag i dag. Og de har blandt andet brugt musikken til at bearbejde den svære periode i ægteskabet.

STOFFER OG SKUD

Som teenager solgte han stoffer, inden rapkarrieren tog fart.

I løbet af sine 14 år med salg på gaden rørte han dog aldrig selv crack (rygekokain, red.).

– Jeg så, hvad det gjorde ved lokalsamfundet, har Jay-Z fortalt.

I stedet kom han ud i andre problemer. Som 12-årig skød han sin storebror Eric i skulderen, fordi han stjal hans ring.

– Pistoler var alle vegne. Du behøvede ikke at gå langt for at få fat på en, fortalte stjernen, som efter hændelsen "troede, mit liv var ovre. At jeg skulle i fængsel for evigt". Det skete dog ikke, da broderen ikke anmeldte ham – i stedet undskyldte han for sin adfærd som følge af stoffer, da Jay-Z besøgte ham på hospitalet.

Mors dreng

Jay-Z er vokset op i Brooklyn, New York, som en ud af fire søskende – to drenge og to piger.

Deres mor, Gloria Carter, var alene om at opfostre børnene. Faderen forlod dem, da Jay-Z var 11 år gammel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jay_z_mega4.jpg
 (Foto: MEGA)

Jay-Z med sin mor Gloria Carter. (Foto: MEGA)

– Det var en svær situation, men min mor klarede det; hun jonglerede, har Jay-Z sagt til Vanity Fair.

For et par år siden sprang rapperens mor ud som lesbisk.

– For min mor, som har skullet leve som en, hun ikke var, og skjule det og ligesom beskytte sine børn – og ikke ville gøre sine børn pinligt berørt ... i al den tid. At hun sad foran mig og sagde: "Jeg tror, jeg er forelsket i en" – jeg græd virkelig, lød det fra Jay-Z til David Letterman.

Sponsoreret indhold