Beha sejlede med syg Kløvedal: Fars sidste ønske
Det var med solbrun overkrop og korte bukser, at eventyreren Troels Kløvedal begyndte familiens udlængsel på Nordkaperen i 1960'erne.
Kort før sin død – forårsaget af den frygtede nervesygdom ALS – fik han så en sidste oplevelse med vand under kølen, da sønnike og TV2-vært på "Kurs mod nord" Mikkel Beha havde farmand med på isbryderen Wallenberg.
– Det var dejligt, vi nåede det. Fire måneder efter døde han. Han kunne ikke tale, men han skrev til mig efter turen, "hvor har I fået lavet Wallenberg godt.
Det er det helt rigtige skib til den ekspedition, I er på vej ud på," siger Mikkel Beha i sit foredrag "Mikkel og den kolde hvide verden".
Artiklen fortsætter under billedet ...
Isbryderen Wallenberg i aktion for familien Erichsen på deres tur mod nord. (Foto: Hannelore Dörner/TV 2)
Kurs mod nord i fare
Den gamle søfarer fik bølgerne at føle for sidste gang, da han blev hentet fra gården på Djursland og kom med til København, midt i de sidste forberedelser til det nye, arktiske eventyr efter succesen med "Kurs mod fjerne kyster".
Netop Kløvedals alvorlige sygdom – som langsomt lammer kroppen – var tæt på at sætte kæp i skruen på "Kurs mod nord"-projektet.
– Vi tog på et tidspunkt en beslutning om at udsætte rejsen. Troels blev mere og mere svag, da vi gik og gjorde Wallenberg færdig, men så tog jeg ned på hans gård på Djursland og foreslog ham det.
– Så greb han iPad’en og skrev "ikke tale om, Mikkel, der kommer sgu altid et eller andet i vejen. Min forestående død vil helt sikkert også komme ubelejligt", husker Mikkel Beha.
Rejsen til det kolde nord blev dermed velsignet af den erfarne søfarer kort før hans død, og den nordlige ekspedition blev da også afbrudt af familiens sidste jul sammen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Afdøde Troels Kløvedal var selv mest til sejl og varme farvande, men han var glad for sin sidste tur på havet med sin søn på familiens nye skib, Wallenberg. (Foto: TV 2)
Troels Kløvedal døde 23. december, hvorefter sejlerfamilien senere på vinteren igen stævnede ud i Wallenberg, som altså blev Kløvedals sidste oplevelse til søs.
Boede sammen til sidst
Det var i efteråret 2016, at Troels Kløvedal afslørede, at han led af ALS, og sygdomsforløbet frem til hans død sidste jul blev begyndelsen på et nyt forhold mellem Mikkel Beha og hans far.
– Vi var meget sammen de sidste par år. Jeg boede på gården to-tre dage om ugen i de år, hvor han var syg.
Mikkel Beha: - Han mangler hver dag
– Så vi lærte hinanden rigtigt godt at kende på ny, fortæller den tidligere "Go' morgen Danmark"-vært om den sidste tid med den gamle eventyrer.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Fire måneder efter sin sidste sørejse blev Troels Kløvedal bisat fra Holmens Kirke. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Selv var Kløvedal dog helt afklaret med situationen.
– Han sagde tit til mig: Mikkel, jeg har jo sejlet rundt i 50 år på det skib, jeg drømte om, med mine venner og familie.
Havana-Emil havde store drømme: Mistede guldkursen
– Jeg har fået alle de børn, jeg drømte om, med alle de kvinder, man kan drømme om.
Alfred: Ny skipper
Mens familien har mistet én skipper i Troels Kløvedal, er der en ny på vej, for bare 20-årige Alfred Erichsen er nu stævnet ud til søs, ligesom brødrede Emil og Theis tidligere har gjort, fortæller hans stolte far.
– Faktisk tager han af sted i morgen (28. november, red.) og skal sejle et skib over Atlanterhavet. Det er et skib magen til Havana.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Med en færdiggjort studentereksamen er det det yngste medlem af familiens tur til at komme på et længere eventyr. (Foto: Thomas Laursen)
– Om et halvt års tid skal han sejle det som styrmand ude i Stillehavet det første halve år og det næste halve år som skipper.
Så han skal ud og sejle i 13 måneder som henholdsvis styrmand og skipper.
Så kan man ikke ønske sig mere, siger Mikkel Beha om sin yngste søn, som fik sin studentereksamen i sommer og også er blevet dykkerinstruktør.