Kongelige17. december 2019

Marys debut: Tager magten

I forrige weekend fik Mary sin debut som rigsforstander – noget, som prins Henrik forgæves kæmpede for hele livet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kronprinsesse_mary_hjo.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Så skete det endelig.

Mary havde i forrige weekend debut som rigsforstander i Danmark. Kronprinsessen var således øverste chef for hele kongeriget fra fredag til søndag i forrige uge, og det er for første gang nogensinde.

Det skete, da dronningen i forrige uge var i London, først på arbejde til jubilæet for The Anglo-Danish Society's Scholarship Programme og så efterfølgende på en kort, privat ferie.

Usædvanligt

I oktober tog Margrethe, 79, det højst usædvanlige skridt at udnævne den 47-årige kronprinsesse til rigsforstander. Noget, man ellers kun kan blive, hvis man er i arverækken til den danske trone.

– Altså det er en såkaldt brandvagt. Det vil sige, at der formentlig ikke kommer nogen opgaver, Mary skal løse – ikke mindst fordi vi har en stor politisk stabilitet for tiden. Hvis der for eksempel skulle være en ministerudskiftning eller lignende, så ville Mary komme på arbejde. Eller hvis landet kom ud i en krise af den ene eller den anden art. Men sandsynligheden for det er ret lille, specielt fordi regeringen jo er meget stabil for tiden, siger kongehusekspert Søren Jakobsen til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mary_mho.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Mary er blevet oplært som kronprinsesse i løbet af de sidste 15 år. At blive rigsforstander er den ultimative blåstempling af hendes evner. (Foto: Martin Høien)

Blåstempling

Marys nye rolle er af stor symbolsk værdi og af meget lidt praktisk værdi. Derfor er det det symbolske, man i den grad skal lægge mærke til og analysere.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/cp.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Kronprinsesse Marys nye funktion er mere end noget andet symbolsk. Når kronprins Frederik, 51, ikke kan være regent, så er hun nu rigsforstander. (Foto: Claus Poulsen)

– Når dronningen udnævner Mary til rigsforstander, så er det den ultimative blåstempling af svigerdatterens evner. Det er et stort skulderklap til Mary, også fordi hun er den eneste, der ikke er i tronfølgerækken, der varetager det job. Det er en meget stor gestus, siger Søren Jakobsen.

Henrik fik ikke lov

"Brandvagten" som rigsforstander var et job, den afdøde prinsgemal aldrig nogensinde fik.

– Prins Henrik ville jo meget gerne have haft en anden titel, selv om mange måske syntes, at det var lidt tosset. Han ville jo gerne have haft en slags kongetitel, men det fik han som bekendt aldrig. At være rigsforstander er jo ikke det samme, men jeg er slet ikke i tvivl om, at Henrik ville have nydt at få rollen som rigsforstander. Men det fik han altså heller aldrig, siger Jakobsen.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/prins_henrik_dm_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Prins Henrik fik aldrig det job, Mary har fået. (Foto: Dan Mariegaard)

Med andre ord: Når Henrik nu ikke kunne blive konge, så ville han måske have været tilfreds med at kunne få det job, Mary nu får.

– Og han havde været yderst kompetent til det. Også mere end kronprinsesse Mary er. Prins Henrik har en langt bedre udannelse blandt andet fra det franske universitet Sorbonne i Paris og var virkelig dygtig til diplomatiet. Det var noget, han mestrede, forklarer Søren Jakobsen.

Holdt fast i traditionerne

Men dronning Margrethe så det ikke som en mulighed, mens prinsen var i live. Til trods for at det måske havde gjort livet nemmere for majestæten.

– Dronningen er meget traditionel, og hun sætter jobbet som regent over alt andet. Det er det vigtigste overhovedet, og hun gør det, hun synes, der skal til, for at passe jobbet som regent på den allerbedste måde. Hun kunne jo godt have givet Henrik en ny titel eller have ladet ham være rigsforstander, men hun synes ikke, det var en god idé. Men det havde i den grad været lettere for hende at imødekomme prins Henriks ønske, men det ville hun altså ikke, forklarer han.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/margrethe_bs.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Dronning Margrethe, 79, sætter "kronen" – jobbet som regent – over alt andet. (Foto: Birger Storm)

Jakobsens analyse er også, at det også er derfor, dronningen ikke overlader tronen til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary før tid.

– Traditionen er i Danmark, at man sidder på tronen, indtil man dør. Det er derfor, dronningen ikke gør det, der i manges optik ville være det mest praktiske: Nemlig at overlade jobbet til den yngre generation, siger Jakobsen.

Sponsoreret indhold