Kendte15. december 2019

Cecilie Hother er gravid

I marts i år var Cecilie Hother knust, da hun mistede sin ufødte søn Karl. Nu kan vejrværten igen juble over at være gravid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-10-17_kl._07.45.29.png
 (Foto: Thomas Laursen)

Blot ni måneder efter Cecilie Hother mistede sin ufødte søn Karl, afslører vejrværten, at hun igen er gravid.

Den lykkelige nyhed har TV 2-værten delt på sin Instagram-profil, hvor det vælter ind med lykønskninger.

Selv er Cecilie Hother ovenud lykkelig for igen at være gravid. Det kan især ses i betragtning af, at hun og manden Thomas mistede deres ufødte søn Karl i marts i år.

- 2020 bliver et år med nye begyndelser, og som noget af det største udvider vi vores familie! Der er en lille spunk i min mave og vi glæder til at vores familie bliver større. Vi er så taknemmelige og lykkelige over graviditeten, skriver Hother på sin Instagram-profil.

Artiklen fortsætter under billedet...

Yderligere afslører Cecilie Hother, at hun har skjult sin voksende babybule og graviditeten så længe, det har været muligt.

- Som i nok kan se på mavens størrelse, så har vi holdt graviditeten til vores absolut nærmeste i så lang tid som muligt, men nu er mavens størrelse svær at komme uden om, jubler hun.

I marts i år mistede Cecilie og manden Thomas som bekendt deres ufødte søn Karl. Den oplevelse sidder naturligvis stadig i parret på godt og ondt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/cecilie_hother_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Cecilie Hother sammen med manden Thomas Honoré (Foto: Thomas Laursen)

- Denne graviditet er ultimativ glæde. Men i lyset af, at vi mistede Karl i marts, er det heller ikke nogen hemmelighed at ængelstelse og frygt også er en del af denne graviditet. og der er mange voldsomme følelser involveret. Vi er blevet fulgt tæt og er i de bedste hænder på Riget, og alt er godt, fortæller Cecilie ærligt.

Sponsoreret indhold