Oliver Bjerrehuus udleverer Oscar: Ny dame hver dag
Prisen som årets mest pinlige far går uden tvivl til Oliver Bjerrehuus, som i den grad har smidt sønnen Oscar under bussen.
Den 18-årige "Vild med dans"-stjerne havde taget farmand under armen og med til premiere på den nye sæson af "Paradise Hotel".
Selv om Oliver med sine 44 år nærmest var alderspræsident i Cirkusbygningen, hvor premieren løb af stablen, holdt det ikke den tidligere model tilbage fra at feste i gennem.
Allerede på den røde løber udbrød der kaos, da far og søn kastede sig ud i en kærlig slåskamp, som fik selv de mest udskejende reality-deltagere til at se forbavsede til.
Artiklen fortsætter under billedet...
Far og søn gav sig i kast med en slåskamp, da de ankom til premiere på den nye sæson af "Paradise Hotel" - til stor glæde for fotograferne (Foto: Søren Lamberth)
Som om den lille brydekamp ikke var nok, så skruede Oliver endnu mere op for rollen som pinlig far, da SE og HØR satte ham og Oscar i stævne senere på aftenen.
Her var det tydeligt, at farmand havde taget for sig af de våde varer, og han holdt sig da heller ikke for fin til at fortælle stort om, hvor god hans søn er til at score.
- Du drømmer ikke om, hvordan det har været at have den her løveunge boende de sidste otte dage. Der er mange piger, der ville blive knust, hvis jeg udtalte mig om det, siger Oliver om Oscar til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet...
Oscar - og især Oliver - havde en fest til premieren på den nye sæson af "Paradise Hotel" (Foto: Søren Lamberth)
Selv om Bjerrehuus senior til at starte med ikke vil fortælle det store om sin søns bedrifter, så kommer Oliver dog hurtigt på andre tanker.
- Lige pludselig er det ikke mig, der kommer ud og griner fjoget om morgenen. Nu er det mig, der ligger og kan høre stønnelyde, udbryder Oliver og fortsætter:
- Så tænker man sådan: ”Var det Marianne? Nej. Var det Sofie, var det Karen?” I don’t know anymore.
Oscar ser dog ud til at være vant til, at hans far prøver at udstille ham, og den unge model hævder, at alt, hans far siger, er bullshit.
Du kan se hele interviewet i toppen af artiklen!