Teitur deler blodigt billede: Det var fucking voldsomt
En bytur udviklede sig dramatisk for "Paradise Hotel"-vinderen Teitur Skoubo i fredags.
Han faldt og ramlede direkte ned i et glasskår, og så var der ellers blod udover det hele.
- Det var fucking voldsomt, fortæller Teitur til SE og HØR og fortsætter:
- Den er lidt gal, men det går. Lægerne skal kigge på det igen.
Årsagen til at lægerne skal kigge på det igen, er, at de skal rense såret og være sikre på, at alt er, som det skal være.
- Hvis jeg får infektion i, så skal hånden i værste tilfælde amputeres, lyder det fra færingen, der lige nu er hjemme på Færøerne, hvor han skal holde jul.
Artiklen fortsætter efter billedet
Natklubbens gulv blev noget blodigt, da Teitur havde været forbi. (Foto: Privat)
Selve uheldet husker Teitur ikke meget af selv.
- Jeg kan slet ikke huske det. Jeg er helt blank over, hvad der skete, fortæller Teitur til SE og HØR.
Det er ikke første gang, at Teitur er kommet til skade i forbindelse med en bytur.
Så drikker han for meget?
- Måske. En gang imellem. Jeg var virkelig, virkelig stiv, lyder det fra Teitur.
Det er anden gang i år, at Teitur må opsøge sygehusvæsenet på Færøerne i forbindelse med en tur dertil.
- Jeg er sgu uheldig, hver gang jeg tager til Færøerne. Sidst var det mine øjne, men det er rart at se familie og venner.