Dem mistede vi i 2019
Henriette Zobel – 1962-2019
Det kom som et chok for alle, da jetsetter og designer Henriette Zobel gik bort i en alder af blot 57 år 9. december.
Bare to år forinden var eksmanden Peter Zobel gået bort, og med Henriettes død blev sønnerne Alexander, 24, og Nicolai, 26, med ét forældreløse.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Zobel døde for nylig, blot 57 år gammel. (Foto: Martin Høien)
De sidste år af hendes liv var dog ikke altid en dans på roser, og hun fortalte ærligt, at hun i flere år havde kæmpet med et alkoholmisbrug, som hun havde været i behandling for ad flere omgange.
Den tidligere designer blev bisat 20. december.
Berrit Kvorning – 1949-2019
Der blev sat punktum for en flot karriere med roller i serier som "Huset på Christianshavn", "Taxa", "Rejseholdet", "Krøniken" og "Ugeavisen", da Berrit Kvorning døde i juli i en alder af 69 år 11. juli.
Hun medvirkede desuden i et hav af film, teaterstykker og revyer. Det var dog ikke kun skuespillet, som Berrit Kvorning helligede sit liv til. I 1999 oprettede hun nemlig sin egen kommunikationsvirksomhed, hvor hendes fokus var på personlig gennemslagskraft.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Berrit Kvorning spillede med i tv-serier som "Huset på Christianshavn", "Taxa", "Rejseholdet" og "Krøniken". Hun døde efter lang tids sygdom. (Foto: Hanne Juul)
Jane Aamund – 1936-2019
Kræften havde været Jane Aamunds følgesvend meget af livet, og 29. januar var livet slut for den 82-årige forfatter.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kræften fik for alvor ram på Jane Aamund i en alder af 82 år. (Foto: Hanne Juul)
De sidste uger af sit liv tilbragte hun på Ankerfjord Hospice i Hvide Sande.
Aamund stod blandt andet bag "Klinkevals"-trilogien, "Vesten for månen" og "Udlængsel".
Kent Nikolajsen – 1970-2019
I en alder af blot 48 år tog kræften 10. januar livet af den tidligere sportsvært Kent Nikolajsen.
Forud var gået en glorværdig tv-karriere både foran og bag skærmen. Han debuterede som nyhedsvært på TV Syd og arbejdede efterfølgende på en række TV 2-regioner, inden han i 1995 kom til DR, hvor han blev ansat som sportsjournalist.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kent Nikolajsen gik bort den 10. januar. (Foto: Lars Laursen)
Her blev han senere vært på "DR Sporten" og siden også vært på forbrugerprogrammet "Rene ord for pengene" i 2001.
De sidste år af sit liv sad han i direktørstolen hos produktionsselskabet Metronome.
Jesper Langberg – 1940-2019
Omgivet af sine tre ekskoner, Susanne Heinrich, Eva Jensen og Hanne Mørup, afgik den folkekære skuespiller Jesper Langberg ved døden i en alder af 78 år 29. juni.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Jesper Langberg er især kendt for sin rolle som Mads Skjerns bror, Kristen Skjern, i "Matador". (Foto: Aller Media)
I løbet af sin lange karriere spillede han med i film som "Een pige og 39 sømand" og "Flådens friske fyre", men rollen som Kristen Skjern i "Matador" gjorde ham især til folkeeje.
”Matador”s Jesper Langberg: Hash reddede mit liv
Den populære skuespiller var over flere omgange blevet hædret for sine roller, hvor det blandt andet blev til to Bodil-priser og senest en Æres-Bodil i 2014.
Didder Rønlund – 1926-2019
I mere end 70 år rapporterede Didder Rønlund om de nyeste modetendenser fra Paris, Milano, New York og fra den danske hovedstad.
Og når der var modeuge i København, var der altid reserveret en plads til hende på forreste række.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Didder Rønlund gik bort i oktober i år. (Foto: Hanne Juul)
Men 25. oktober var det slut for stilikonet. Efter et 93 år langt liv, der havde budt på den ene catwalk efter den anden, sov hun stille ind i sit hjem.
Jytte Dreyer – 1927-2019
Hun var egentlig uddannet møbelarkitekt, men endte i 1966 på DR, hvor hun blev i mere end 30 år.
Hos DR lavede Jytte Dreyer blandt andet portræt- og familieprogrammer, ligesom hun også var vært på flere radioprogrammer.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Jytte Dreyer er kendt for sin tid hos Danmarks Radio. (Foto: Martin Høien)
Da hun gik på pension i 1997, startede hun en karriere som foredragsholder.
I en alder af 92 år var Jytte Dreyers tid på Jorden dog forbi 12. oktober.
Master Fatman – 1965-2019
Han slog sit navn som dj fast i 80'erne, og siden var fyren, der blandt venner blev kaldt "Tykke", her, der og allevegne i det danske medielandskab som vært på både radio og tv.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Hele Danmark sagde et meget vemodigt farvel til den folkekære Master Fatman, da han gik bort i marts. (Foto: Dan Mariegaard)
Den 26. marts slukkede 53-årige Master Fatmans lysende stjerne dog. Ved sin død efterlod han sig hustruen Hermenia og fem børn.
Master Fatman er ikke alene: Kendte vi mistede alt for tidligt
At Morten Lindberg, som hans borgerlige navn var, havde haft stor betydning for mange, blev bevist, da hans kiste blev kørt fra Helligåndskirken til Dronning Louises Bro med farverigt optog og sambamusik i hælene.
Gert Frank – 1956-2019
Han var en af de bedste seksdagesryttere, som Danmark nogensinde har set.
I løbet af sin karriere vandt Gert Frank seksdagesløb over hele Europa, og tre gange stod han øverst på sejrsskamlen i København.
Da han indstillede sin karriere som 30-årig, åbnede han i stedet en cykelforretning på Gammel Kongevej. I en alder af blot 62 år var hans liv dog forbi 19. januar.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Gert Frank gik bort i begyndelsen af året. (Foto: Ole Bjørk)
Autograf-Flemming – 1963-2019
Man kunne være sikker på at støde på Autograf-Flemming, når de store stjerner var i byen.
Alt fra Michael Jackson, ABBA til kongelige medlemmer har fået lov til at sætte deres signatur i en af Flemmings bøger.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Autograf-Flemming døde 20. maj af kræft. (Foto: Dan Mariegaard)
Mere end 300.000 autografer blev det til gennem tiden, og den ihærdige autografjæger nåede at møde mange af de største stjerner flere gange.
Politikernes kendte erobringer: Stjerne-scoringer
Flemming Christiansen sov stille ind 20. maj, og en livslang hobby med at samle autografer var forbi. Han blev 56 år.
Benedicte Balling – 1976-2019
– Vi har desværre mistet en højtelsket og vellidt kollega og medarbejder, da Benedicte Balling er gået bort i en alder af bare 43 år, skrev Radio Nova i en pressemeddelelse 9. april.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Benedicte Balling var blot 43 år, da kræften tog livet af hende. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Dermed var en flot karriere i mediebranchen afsluttet alt for tidligt for Benedicte Balling, der startede sin karriere på "Go' morgen Danmark" i 1996 og siden gik fra det ene værtsjob efter det andet.
I 2017 blev hun ramt af brystkræft, og det var kræften, der i sidste ende blev hendes død.
Ida From – 1937-2019
Hun var ophavskvinden til kærlighedssangen "To lys på et bord", og igennem en menneskealder skrev hun revy- og reklametekster sammen med gemalen Bent From.
Faktisk blev det til mere end 1.000 af slagsen. Ida From døde 13. oktober i en alder af 82 år.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ida From var sammen med sin mand Bent From gennem mange år storleverandør af sangtekster. (Foto: Michael Medgyesi)
Claus von Bülow – 1926-2019
Den danske forretningsmands liv var et farverigt et af slagsen, der blandt andet bød på kostskole i Schweiz, en studentereksamen fra Herlufsholm og jurastudier på britiske Cambridge.
Men der, hvor Claus von Bülows liv trak de største overskrifter, var, da han i 1982 blev idømt 30 års fængsel for at have forsøgt at dræbe sin hustru, Martha "Sunny" Crawford.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Claus von Bülow havde et liv ud over det sædvanlige. Endda så usædvanligt at det er blevet filmatiseret. (Foto: Ole Bjørk)
Tre år senere blev han dog frikendt for selvsamme anklage.
Historien blev senere filmatiseret med Hollywood-stjernerne Gleen Close og Jeremy Irons i hovedrollerne.
Alder ingen hindring: Godt scoret
Claus von Bülow gik bort 25. maj i London. Han blev 92 år gammel.
Ole Stephensen – 1955-2019
Det kom meget pludseligt, da Ole Stephensen den 6. februar døde i sit hjem nord for København.
Den folkekære skuespiller og tv-vært, der nok mest var kendt for sit samarbejde med vennen Jarl Friis Mikkelsen, mistede bevidstheden klokken 18.30, men trods forsøg på genoplivning lykkedes det ikke.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Hele Danmark sørgede over den folkekære skuespiller og tv-værts pludselige død. (Foto: Peter Grosen)
Ud over flere film og tv-serier var Ole Stephensen også vært på ”Go' morgen Danmark” i en årrække.
De sidste år af sit liv var han kommunalpolitiker i Gentofte Kommune for De Konservative.
Den 63-årige journalist efterlod sig hustruen Julie Lund Stephensen og to børn.
Barbara Zatler – 1980-2019
Hun startede sin modelkarriere tilbage i 2002, hvor hun blandt andet prydede siderne i mandeblade som Playboy, FHM, GQ og Maxim.
Herhjemme har hun også medvirket i flere tv-serier som ”2900 Happiness”, ”Kristian” og i filmen ”Klovn – The Movie”.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Barbara Zatler blev kun 38 år gammel. (Foto: Aller Media)
Men i starten af juli var Barbara Zatlers alt for korte liv forbi. Den 38-årige model efterlod sig den 4-årige datter Samara.
Lars Larsen – 1948-2019
– Vi har i dag mistet vores far, mand og bedstefar, og Danmark har mistet en enestående købmand. Han vil blive savnet af os alle, og når vi har sørget over vores store tab, vil vi fortsat gøre vores bedste for at videreføre hans imponerende livsværk, lød fra Lars Larsens søn Jacob Brunsborg, da Jysk-grundlæggeren gik bort den 19. august.
Krøller, kulør og kulsort kiks: Se de kendtes børnebilleder
Blot få måneder forinden havde 71-årige Lars Larsen, der havde leverkræft, overgivet styringen af forretningen til sønnen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Hele Danmarks favoritkøbmand ... (Foto: Gregers Overvad)
Jesper Juul – 1948-2019
Han var internationalt anerkendt for sine tanker om børneopdragelse og familieliv, men den 25. juli var livet slut for den 71-årige familieterapeut Jesper Juul.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Jesper Juul var internationalt anerkendt for sine tanker om familieliv og børneopdragelse. (Foto: Lars Myhren Holand)
Specielt ”Dit kompetente barn” fra 1995 var med til at give ham en form for kultstatus.
I løbet af sin karriere var han aktiv i mere end 15 forskellige lande verden over.
Bjørn Jacobsen – 1967-2019
Han kæmpede en brav, men ulige kamp med Alzheimers og lod et kamerahold fra DR komme helt tæt på. Blot en uge efter at danskerne kunne følge hans liv i DR-dokumentaren ”En stille forsvinden” fik han fred.
Den 1. september gik Bjørn Jacobsen nemlig bort i en alder af 52 år.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Mange danskere fulgte med i Bjørns triste skæbne. (Foto: DR)
Pedal-Ove – 1944-2019
Som hovedperson i en af Danmarks mest omtalte drabssager blev Pedal-Ove i 1982 dømt for drabet på sin hustru, og 10 år senere frikendt for selvsamme drab, efter at DR kunne afsløre, at han var offer for et justitsmord.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Pedal-Oves historie er blevet kaldt en af danmarkshistoriens største sager om justitsmord. (Foto: Claus Poulsen)
I 2019 trak sagen igen overskrifter efter udgivelsen af en bog og en TV 2-dokumentar om sagen.
Midt i al virakken døde 75-årige Pedal-Ove med det borgerlige navn Ove Hansen den 23. november.
Peter Mikkelsen – 1960-2019
En af Danmarks bedste fodbolddommere gennem tiden døde i en alder af 58 år den 30. januar efter længere tids sygdom. Han sov stille ind omgivet af sin familie.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Peter Mikkelsen døde af modermærkekræft. (Foto: Ritzau Scanpix)
To gange fik Peter Mikkelsen den største hæder – at blive kåret til verdens bedste dommer i 1991 og 1993 – og i 1997 blev han hædret som årtiets dommer.
Her er historien bag de kendtes ar: Knivoverfald, vanvittige bilulykker, vejsidebomber
I 2013 fik Mikkelsen konstateret modermærkekræft over det ene øje, og da det ikke blev behandlet i tide, udviklede det sig til metastaser i hjernen og spredte sig til resten af kroppen.
De gik også bort
Forfatter Ole Henrik Laub - 1937-2019
Forfatter Jess Ørnsbo - 1931-2019
Komponist Ib Glindemann - 1934-2019
Maratonløber Henrik Jørgensen - 1961-2019
Musiker Erling Kølner Jensen - 1968-2019
Skuespiller Anna Karina - 1940-2019
Sanger Carl Petter - 1947-2019
Forfatter Sven Holm - 1940-2019
Fodboldspiller Kurt Stendal - 1951-2019
Musiker Steen Christiansen - 1951-2019
Fodbolddommer Jan Hald - 1960-2019
Chefredaktør Herbert Pundik - 1927-2019